Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Freeride DM 2011 lige om hjørnet

ski

Freeride DM 2011 lige om hjørnet

Helly Hansen Freeride DM 2011 bliver et orgie af råt skiløb, tekniske DJs og solrig hygge i påsken i Frankrig. Eventens 4 års fødselsdag bliver nemlig afholdt i et af verdens bedste freeride-områder, Tignes. Danmarks Hyggeligste Skievent, som HH Freeride DM efterhånden er blevet omdøbt til, afholdes som sædvanlig over en hel påskeuge med 2 konkurrencedage, 4 festdage og 8 pudderdage. Riders.dk vil selvfølgelig dække eventet på tætteste hold.

Vejrudsigten lover godt – vi krydser fingre for powder

Regler
Lige som de foregående tre års konkurrencer kører vi igen i 2011 efter IFSAs internationale regler. Det betyder, at der er fem ting, dommerne (og publikum) holder øje med, når du brager ned over bjerget:

LINIEVALG – Hvor teknisk svær er din linie? Er der drops indlagt? Er der mange andre, der kører den samme vej ned over bjerget? Skal du igennem svære tekniske passager? Er der frit udsyn fra toppen af din linie hele vejen til bunden? Det bedste linievalg er den teknisk sværeste linie, som dermed afholder folk fra at køre den af den simple årsag, at den simpelthen er for svær og vovet for alle andre.

KONTROL – Har du styr på det, du laver? Kan du holde dig på skiene? Ved du, hvor du er på vej hen?
Du viser bedst kontrol ved at bevare overblikket og holde dig på skiene. Vælter du tæller det ned i den samlede score, men du kan sagtens få en god score ved hurtigt at komme op og fortsætte din planlagte rute som om intet er hændt.

FLOW – Standser du undervejs for at tjekke din rute? Kører du forkert? Må du traske op af bjergsiden på grund af en blindgyde? Eller hamrer du bare nedover med stor selvsikkerhed velvidende om, hvor du skal droppe den store klippe?
Du holder det bedste flow ved ikke at stoppe på noget tidspunkt. Er du i tvivl om din linie, kan du slå over i korte sving, så farten ikke går helt ned.

TEKNIK – Kører du sikkert selv på teknisk svære passager eller i svære sneforhold? Er dine ski parallelle, eller plover du dig ned igennem din linie?
Du viser bedst teknik ved at køre med en rolig overkrop, holde skiene parallelle og generelt vise, du har styr på underlaget.

AGGRESSIVITET – Viser du en aggressiv attitude overfor din linie? Angriber du bjerget i et massivt arbejdsraseri eller fedter du den af ned over siden? Holder du en høj fart og hamrer direkte ud over klipperne?
Du beviser, at du er aggressiv, når du holder en høj fart, samtidig med du angriber bjerget uden at skulle tænke over, hvor du er på vej hen.

Du optjener en score på 0-10 point fra hver dommer, der så bliver lagt sammen til din endelige score. Scoren er en samlet vurdering af de fem ovenstående kriterier.

Program
Lørdag d. 16. april
17.00 – Afterski (obligatorisk for alle danskere i Frankrig)

Søndag d. 17. april
17.00 – Afterski
20.00 – Velkomst, tilmelding & offentliggørelse af face (obligatorisk for alle riders)
22.00 – Party party (obligatorisk for alle danskere i Frankrig)

Mandag d. 18. april
17.00 – Afterski

Tirsdag d. 19. april
08.30 – Riders meeting (obligatorisk for alle riders)
10.00 – Kvalifikationen starter
17.00 – Afterski
21.30 – Offentliggørelse af finale-riders + film fra kval’en + party party

Onsdag d. 20. april

16.00 – Indendørs fodboldturnering
17.00 – Afterski

Torsdag d. 21. april
08.30 – Riders meeting (obligatorisk for alle riders)
11.00 – La Grand Finale
17.00 – Præmieoverrækkelse
21.30 – Film + party party

Fredag d. 22. april
17.00 – Afterski
22.00 – Retrofest med guest star DJ fra Hammel

Håber vi ses i Tignes

Read more

snowboard dm 2011

DM2011: Billedgalleri fra en actionfyldt uge

DM i Snowboard 2011 bød på massere af action hele ugen, og Riders.dk’s linse har fanget det hele. De omrking 1000 skud er blevet skåret ned til 325 styk som kan ses lige her. De ligger i kronlogisk...

Læs mere
Alexander Tyron

HappyCation på italiensk udflugt Part 2 – Passo Rolle Powder

I midten af marts bragte vi jer første edit fra det danske HappyCation crew i Italien hvor de besøgte Christoffer Hove der har haft base i Dolomiti Superski gennem vinteren. Her shreddede Rasmus...

Læs mere