Malene Madsen er klar til at forsvare sin titel
Freeride DM kommer tættere og tættere på. Der er faktisk kun lidt mere end en uge til at eventet starter i Fieberbrunn. Vi har taget en snak med den forsvarende danmarksmester påski, Malene Madsen.
Malene, Freeride DM står lige for døren, hvordan har du forberedt dig til årets DM?
Jeg er på sæson i St. Anton i Østrig, hvor jeg balancerer både skiløb og studie. Jeg bruger derfor det meste af min hverdag på at shredde rundt i St. Anton’s mange offpist muligheder. Derudover deltager jeg i en del Freeride World Qualifiers i løbet af vinteren, som helt klart er med til at forbedrede mig til årets Freeride DM i Fieberbrunn.
Hvem skal man holde øje med (udover dig selvfølgelig) på skisiden i år, både herre og dame?
Jeg håber da helt sikkert at de mange young guns fra sidste år tropper op med samme høje niveau. Og så kan man jo håbe at de gode gamle favoritter Johan Duus og Rasmus DJ på herresiden, og Josefine Lutzaü og Johanne Bangsgaard på damesiden, er at finde på deltagerlisten.
Briefing ved sidste års Freeride DM. Malene står i midten // Foto: Emil Brandt & Anton Lisner
Du har været med til Freeride DM mange gange før, hvad synes du er det fedeste ved ugen?
Jeg synes helt klart det fedeste ved ugen er stemningen og at mødes med en masse venner, som jeg måske ikke har fået set i løbet af sæsonen. Og så er jeg da helt sikker på at de nye arrangører, Troels og Johannes, fyrer op for et super sprødt arrangement i år!
Som forsvarende Danmarksmester, vinder du igen i år?
Jeg stiller selvfølgelig altid op for at vinde, men jeg er da sikker på at jeg nok skal få kamp til stegen af resten af damefeltet.
Sidste år stod Malene øverst på podiet, kommer hun til det igen i år? // Foto: Emil Brandt & Anton Lisner
Malene Østerbye Madsen blå bog
- 26 år gammel
- Bor på Frederiksberg
- 7 sæsoner bag sig
- Studerer Cand.Merc.Kom på Copenhagen Business School
- Er derudover uddannet Eurotrainer for Den Danske Skiskole
5 hurtige spørgsmål
-
Musik når man shredder ja/ nej? Hvis ja – hvad hører du?
Jeg shredder faktisk aldrig med musik i ørene. Jeg vil helst kunne høre mine venner og omgivelser. -
Bedste sted at køre freeride?
Jeg er total forelsket i St. Anton am Arlberg området. Der er uendelige muligheder og altid noget fedt at køre. -
Hvad bestiller du i baren på aprés?
Jeg er lidt en sucker for Aperol, men der ryger da også et par bomber i ny og næ. -
Hvad er din bedste oplevelse med et par ski under fødderne?
Jeg vil ikke kunne nævne en bedste oplevelse. Hvert puddersving i godt selskab er en nye bedste oplevelse for mig. -
Nævn en ting du altid har i rygsækken udover lavinegear, selvfølgelig.
Shades selvfølgelig!
Tak for ordene, vi ses i uge 7!
Du kan følge med i hvad Malene på hendes Instagram: www.instagram.com/_malenemadsen_
Malene til Freeride World Tour Qualifier // Foto: Mia Knoll
Følg med på Freeride DMs instagram: www.instagram.com/freeridedm
Læs mere om Freeride DM: www.freeridedm.dk
Endnu ikke tilmeldt?
Du kan stadig nå at tilmelde dig. Følg linket her: www.freeridedm.dk/tilmelding
Coverbillede: Troels Iversen