Freeride DM Jam Session 2017
59 riders var klar til at kæmpe om årets Freeride DM titel i østrigske Fieberbrunn, men regn, tåge og usikre sneforhold satte en stopper for afholdelsen af dette års danske mesterskab i freeride. Men arrangørerne var klar med en nødløsning – Freeride DM Jam Session.
Torsdag morgen i uge 12 fik alle riders den triste nyhed – Freeride DM 2017 var aflyst. Dog havde arrangørerne mulighed for at afholde konkurrencen på det pre-kval face der var blevet dystet på om mandagen, men ved riders meeting blev det besluttet at et face af denne kaliber ikke var godt nok til et officielt DM. Derfor blev der afviklet Freeride DM Jam Session 2017, som trods de lidt triste omstændigheder, gik hen og blev en fantastisk dag på bjerget.
Backflips, frontflips, 360er, fuld fart og fede drops i kombination med en kæmpe picnic i solen lagde rammerne for en super sjov dag på bjerget i Fieberbrunn. Skuffelsen over at det officielle Freerie DM var aflyst blev hurtigt glemt når den kolde rosé blev nydt og fede tunes bragede ud af højtalerne. Alle riders gav den gas på facet og kom alle sammen i mål med et kæmpe smil.
Stor respekt til hele organisationen bag Freeride DM, som atter engang formåede at samle det danske freeride miljø til den sjoveste uge i Alperne trods sneforholdene. Vi ses igen næste år
Se det store Freeride DM galleri i den kommende uge på www.Riders.dk
Se den fulde resultatliste på : https://www.facebook.com/FreerideDM/
ALLE FOTO TILHØRER TROELS IVERSEN (www.troelsiversen.com) & RIDERS.DK