Freeride DM - velkommen
Velkommen til dette års udgave af Helly Hansen Freeride DM. Vi befinder os i hjertet af de franske alper, nærmere betegnet Tignes. I går ankom Riders.dk crewet direkte fra St. Anton am Arlberg, Tirol, Østrig – til et langt mere snedækket skiområde end i Østrig. Der skal ikke herske tvivl omkring, at denne sæson har været ekstremt snefattig i Alperne. En kombination af dårlige sneforhold og en meget sen påske, har fået mange deltagerer til at ryste i bukserne, men vi kan hermed afkræfte frygten. Vi har brugt hele dagen på bjerget og fundet fantastiske gode linjer med forårs-sne. Det skal nævnes da der findes mange pletter hist og her på de sydvendte sider, men alt-i-alt må man sige, at Tignes holder sig godt taget forholdene i betragtning.
Folk er begyndt at ankomme til Tignes
Lidt info
Der blev opfundet en helt ny måde at køre freeridekonkurrence på til HH Freeride DM 2010 i Les 2 Alpes. Den tager vi med til Tignes i 2011, og derfor bliver konkurrencen ikke bare afgjort på point – du skal også slå dine direkte konkurrenter. Her kommer en lille forklaring…
1. Tirsdag køres kvalifikation, hvor alle kører mod alle. Hver rider får ét løb til at vise dommerne sine kvaliteter. De 6 bedste piger og 18 bedste herrer går videre på point til den lille finale, der køres torsdag formiddag. Pointene afgør seedningen til den næste konkurrence.
2. I den lille finale kører pigerne heads up 3 mod 3 i to heat. De to bedste fra hvert heat går videre til La Grand Finale. Herrerne kører ligeledes heads up 3 mod 3 i 6 heats, hvor den bedste fra hvert heat kvalificerer sig til La Grand Finale. Hos både damer og herrer kører de bedst placerede fra kval’en sidste i deres respektive heat.
3. Henholdsvis 4 piger og 6 herrer kører alle mod alle i La Grand Finale, der køres torsdag eftermiddag. Pointene fra kvalifikationsdagen afgør rækkefølgen – således kører den bedst placerede fra tirsdagens kval sidst, mens den dårligst placerede kører først. Pigerne kører først – derefter følger afgørelsen for herrerne.
Picture
I aften er der riders meeting på Saloon Bar hvor facet vil blive offentliggjort. Derudover vil der være tilmelding til konkurrence. Det bliver spændende at se hvor mange deltagere der har taget turen til Tignes denne påske.
Hold et udkig med riders.dk de næste par dage.