Tag med Riders.dk og UCPA på freeridecamp
I uge 11 gentager vi successen med UCPA, og arrangerer freeridecamp til franske Serre Chevalier med bjerguide og skiløb i topklasse.
Det er med stor glæde at vi kan offentliggøre Riders.dk freeridecamp anno 2016. Vi gentager succesen fra tidligere år og inviterer dig med på freeride eventyr i samarbejde med UCPA Danmark. Som i sidste sæson har valgt at turen går til Serre Chevalier, hvorfra vi også skal besøge omkringliggende skiområder som La Grave og Montgenèvere. Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at prøve kræfter med nogle af Europas bedste freeride områder. Vi har igen i år valgt at allierer os med UCPA, da de er førende indenfor sikkerhed med topprofessionelle bjergguider. I løbet af ugen vil du komme til at opleve alt hvad freeride indebærer – dyb pudder, store bjergsider, stejle couloirs, boot pack og lavinesikkerhed.
Et af de største skiområder i Europa
Serre Chevalier skiområdet, er et af de største skiområder i Europa. Dalen er på kanten af Ecrins National Park. Området har et fremragende udvalg af varierede freeride muligheder og det unikke ved området er, at det meste skiløb ligger på nordsider, hvilket sikre en god snekvalitet. Højst oppe i terrænet finder du store bowls, hvor sneen er fantastisk og herfra kan du køre hele vejen ned til dalen. Længere nede byder området på et stort udvalg af verdensklasse træskiløb, som også holder sneen god og er en perfekt mulighed på dage med lav sigtbarhed. Alt i alt er Serre Chevalier en perle der skal opleves.
Nå at opleve La Grave
Den ikoniske lift i La Grave står til renovering og det kan desværre betyde enden for en af de mest legendariske freeride områder i Europa. De lokale ejer liften og udlejer den, hvilket vil sige at uden en ny invester vil liften lukke. Det håber vi for gudsskyld ikke komme til at ske, men ingen kan vide sig sikre. Det er derfor en oplagt mulighed for at nå at prøve kræfter med dette legendariske område.
Hvor skal vi bo?
UCPA centret i Serre Chevalier ligger ved foden af pisten i den “vigtigste” landsby Villeneuve, hvorfra du let kan udforske dalen med den bedste lift og en god busforbindelse. Centret er et af de pæneste UCPA-centre i en moderne bygning med en fantastisk solterrasse med udsigt over pisterne og en udendørs opvarmet pool! Alle de sædvanlige UCPA-tjenester er til stede, skirum, wifi, spisestue, masser af sociale områder og siddepladser plus en dejlig bar til at nyde en afterskiing drink. Med i prisen er der fuldpension – morgenmad, frokost og aftensmad.
Turen er sammensat, så der ikke bliver gået på kompromis med hverken oplevelser eller sikkerhed. Turen er for dig, der elsker puddersne og uberørte bjergsider, og som vil udvikle dig som freerider på ski. Et udvalg af Frankrigs bedste instruktører vil undervise dig ugen ud og rykke dine grænser, så du kommer hjem som en bedre skiløber med nogle unikke freeride oplevelser i bagagen.
Riders.dk Freeridecamp 2016
Uge 11, 12.-19. Marts
- BOLIG: Indkvartering på UCPA Center i Serre Chevalier – Villeneuve. (ski in/ski out)
- TRANSPORT: Fly inkl. transfer.
- LIFTKORT: 6½ dags liftkort (Serre Chevalier + besøg til La Grave og Montgenèvre)
- BJERGGUIDE: 4½ dag med bjergguide inkl. udflugt til La Grave og Montgenèvre
- FORPLEJNING: Fuld pension (morgen, middag, aften)
- UDSTYR: Alt nødvendigt udstyr inkl. skileje og sikkerhedsudstyr
- EKSTRA: Undervisning i lavineudstyr, foredrag om sne, bjerge og laviner, diverse sociale aktiviteter.
PRIS: kr. 9.945,-
TILMELDING PÅ: UCPA.DK/RIDERS
LÆS MERE OG SE BILLEDER FRA SIDSTE ÅRS TUR TIL SERRE CHEVALIER HER:
ALLE BILLEDER TILHØRER RIDERS.DK / ALEXANDER VISSING