Frostgun Invitational i fartproblemer
Vejret har ikke været med Frostgun arrangøren ugen igennem. På grund af dårligt vejr blev Night sessionen udskudt til torsdag aften, hvor den til alles ærgrelse desværre endte med at blive aflyst.
Der var faldet en del sne natten op til selve dagen, så ingen af riders’ne kunne få fart nok til at kunne cleare den store kicker.
Dog var der 2 der prøvede kræfter af på hoppet. Den lokale franskmand Kevin Güri samt vores egen danske Rasmus Dalberg Jørgensen, som begge desværre gik for kort.
Der ventes i spænding på nightsessionens dom…
Imens selve nightsessionen ikke blev til noget, fik folk alligevel skudt en super god og sjov fest i gang på 360 bar, som ligger klods op af Frostgun kickeren. Diverse DJ’s smed det ene svedige track efter det andet på anlægget, og fik gang i danseskoene på folk. Snebolden og Simon Juul udgjorde det klassiske speakerteam og slynget ind masse underholdning ud til folket.
Forhåbentlig opstår de samme fartproblemer ikke under selve konkurrencen der løber af stablen i dag kl. 12.00. Tune ind på Riders i morgen for at se hvordan det gik ned!
Tekst og billeder: Alexander Tyron / Riders.dk
Den store Frostgun kicker i nattelyset…
Shapercrewet forsøger at gøre kickeren brugbar til nightsessionen…