FSA 2010 - Recap
Så har vi overstået 1. uge af Freestyle Academy sommercampen, og det har på alle måder været en bragende succes.
Igen i år viste Les 2 Alpes sig fra sin bedste side, med konstant sol og 25+ grader hver dag i byen, og en perfekt shapet park.
Coachingteamet viste sig også fra sin bedste side, og de 3 gæstecoaches Anders Backe, PK Hunder og Phil Casabon passede perfekt ind.
PK Hunder stokede endda så meget over campen, at han ringede til RedBull og ændrede sin flybillet fra torsdag til lørdag, så han kunne blive og hygge med et par dage mere.
Anders Krøigaard har sakset et lille edit sammen fra ugen, og det samme har coach Anders Backe (www.andersbacke.com).
Se alle filmene nedenfor.
Ugen sluttede med en kæmpe BBQ for alle 110 deltagere, og det hele kulminerede i et awardshow hvor bla. Kalle Teilmann vandt dagens railkonkurrence, og løb af med præmier fra Oakley.
Til slut havde PK besluttet at donere sine K2 ski til den deltager der kunne komme først op og finde dem i bakkerne bag restauranten, en gimmick der satte alle skidrengene i fuld sprint op af de knoldede bakker. Den heldige vinder var Mathias Vedsted der efter en del søgen kunne stikke af med PK Hunders K2 ski.
Alt i alt har Freestyle Academy 2010 været et par sindssygt fede uger, og der er ingen tvivl om at alle deltagere er taget hjem med skibaggen fuld af nye tricks, venner og gode oplevelser.