Fuerteventura - Part #2
En dansker i front
Da jeg kom hjem fra stranden i dag, gik det op for mig at Michael Rasmussen er ved at vinde Tour de France. Jeg tror det hjælper mig igennem de sidste fem dage hernede i stenørkenen. Efterhånden har jeg været på arbejde hver dag siden 30 juni uden weekend og fridage. Mellem hvert stævne har der været en enkelt fridag, men den blev brugt til at flyve videre til næste ø. Og der er ikke megen tid til at se sig omkring efter arbejde. Det er der altså ikke meget glamour over. Når tiden bliver lang, prøver jeg at dele perioden op i mindre dele for at gøre den mere overskuelig. Men det ændrer ikke på, at det er forbandet lang tid at være væk fra den danske sommer, som så vidt jeg kan se har været temmelig blæsende. Nu er det snart slut, men der mangler lige nogle hektiske dage med freestyle for både mænd og kvinder. Og så en spilddag på Gran Canaria p.g.a. dårlige flyforbindelser, så jeg først er hjemme igen 1/8.
Albuen giver baghjul
25 juli, fik vi afsluttet slalom, og som forudsagt vandt Antoine Albeau også dette stævne. Det er hans fjerde sejr i streg i år, og det bliver ikke den sidste. Kun årets stævne i Korea glippede – her vandt Kevin Pritchard, og det må have været et lykketræf. Når jeg lægger de tre stævner her på kanarieøerne sammen har Albeau vist stor stabilitet og styrke – også selv om andre ind imellem har sejlet stærkt og lignet potentielle vindere.
Den eneste der matcher Albeaus speed er Dunken. Og han har altså været for svingende i år. Og så måske lige en Matt Pritchard, men han var kun med på Gran Canaria. Lillebror Kevin tog andenpladsen, som Buzianis forærede ham med en tyvstart i sidste sejlads – noget der skulle have været et longdistance fullfleet race. Men der var sgu ikke meget long distance over det. Det var bare et langt første ben på en speedbane og så ellers en lidt udvidet downwindbane til at slutte af med.
Men det gjorde ingen forskel – Albeau tog også sidste race og satte eftertrykkeligt punktum for kanarietouren. Buzianis kom stærkt tilbage de sidste to dage, men der fulgte stadigvæk nogle uforståelige fejl med. Det siges at hans JP boards fungerer bedst på fladt vand, og sådan har det været i går og i dag.
Og så er der freestyle
Tænk at han nænnede at gøre det mod os. Efter at have sovet på Michael Rasmussens dopingskandale, eller hvad man nu skal kalde det, vågnede jeg op til sidste disciplin i denne omgang – freestyle. Det er lidt hektisk i starten med et fem minutters heat og så et par minutter til at at skulle give en karakter, når man nu har været vant til at sidde på mållinjen og have en del pauser i løbet af en dag.
Efter Lanzarote hvor Gollito havde fuld kontrol og virkede urørlig, virker det nu pludselig som om han er til at have med at gøre. Marcilio Browne eller Brawzinho slog ham ud i deres heat i singleelimineringen og så var resultatet ikke så forudsigeligt mere. Men Brawzinho er stærkt sejlende her på Fuerteventura og snuppede også lige Kiri Thode på vej mod finalen i singleelimineringen. Her mødte han Tomas Traversa, som er en utrolig farlig modstander, hvis han er fokuseret og klar. Tomas og Antony Ruenes er kendt som et par festaber, der ikke går af vejen for en ordentlig bytur dagen før der skal sejles. Og de siger heller ikke nej til en god rumcigar. Men Brawzinho virker fast besluttet på at vinde denne gang. Forholdene er anderledes her end på Lanzarote, hvor der tit var pænt store bølger i freestylekonkurrencen. Det gav mulighed for virkelig at få luft under nogle big moves, og gjorde forskellen mellem sejlerne mere tydelig. Det er knapt så nemt, når vandet er fladt, som nu på Fuerteventura. Her er mange tætte heats, hvor man skal frem med linealen for at finde forskellen.
Kalimaen kommer
27 juli fik vi afluttet afsluttet den dobbelteliminering vi fik taget hul på i går efter singleelimineringen var i hus. Brawzinho var i venteposition på førstepladsen, og det så ud til at passe ham meget godt. Tomas Traversa stødte på Kiri og virkede denne gang lidt ude af fokus. Og det er der altså ikke råd til mod Kiri, som igen viste hele repertoiret – det vil sige så godt som alle eksisterende tricks i disciplinen. Og så stod han igen i en finale – men denne gang mod Brawzinho og ikke Gollito, som igen var røget ud tidligere på dagen. Kiri kørte stilen videre og vandt primært heatet på et pænt forspring i kategorierne diversity og technical skill – det vil sige mængden af forskellige tricks på begge halser og så sværhedsgrad. Hvad angår mængden af tricks i et heat kommer ingen i nærheden af Kiri, og det vil også være selvmord at forsøge. Så der skal andre midler til for at slå ham. I style-kategorien vandt Brawzinho. Og så tror jeg han havde lugtet lunten, og hev de rigtig dyre tricks ud af posen i finale nummer to – clewfirst shove it into spock, switch flaka, no handed flaka og shaka, switch ponch, voquech o.s.v. Der stod nu Brawzinho på to kategorier; sværhedsgrad og stil og så får man også den bedste overall score og vinder.
Kort efter finalen drejede vinden til tæt på fuld fralandsvind og droppede. Bjergene forsvandt i støv der blev hvirvlet op og luften blev uklar. Kalimaen kommer, sagde dem der har forstand på det. Det er vist det der også hedder Scirocco – en vind der kommer fra Sahara og fører store mængder sand med sig, så alting bliver dækket af et fint lag gult støv. Det plejer at betyde at temperaruren stiger fem-seks grader og vinden går i stå. Jeg kunne sådan set godt bruge et par fridage her til sidst, men der er ingen grund til at det skal blive varmere. Så skal jeg være meget tæt på min vanddunk hele tiden for ikke at fordampe helt i løbet af dagen.
Det skal blive godt at komme hjem til noget grønt og en god kuling fra vest. Alt er gult og udtørret hernede, men sådan er det nok at være i de varme lande. Jeg savner lidt variation – det har jeg så fået her til aften i form af en pæn temperaturstigning, så der er nok noget om den der kalima. Det var nu ikke lige det jeg havde håbet på, men jeg tager et par kølige dåsepils mere end normalt, så skulle det ikke være noget problem at falde i søvn. Godnat og sov godt.