Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Fugmann på Salomon

business

Fugmann på Salomon

Pressemeddelse

Salomon Signer Fugmann

Salomon Danmark har netop annonceret at de har lavet en ny sponsor kontrakt med Michael Fugmann, som således bliver en del af det nye team med Rasmus Brohl, Kim Nielsen og Dennis Hannesbo.

”Vi har fra starten været med omkring udviklingen af twin tip’en og altid ønsket at støtte op omkring sporten og dens udvikling. Med Fugmann på Salomon får vi mulighed for at blive en større del af den udvikling som finder sted i Danmark og vi glæder os til at skrive en ny del af historien sammen”

Riders fangede Fugmann til 5 hurtige spørgsmål. Det blev til 5 længere svar.

Fugmann, du har forladt K2 efter 6 år til fordel for Salomon, hvorfor nu det?

Jeg har I mange år haft planer med hvad vi skulle gøre i Danmark for sporten. Jeg har mange projekter som jeg syntes er en vigtig udvikling for de unge og for sporten generelt. I mange år har jeg arbejdet for at K2 skulle støtte op omkring mine projekter og det har de ikke villet. Da jeg snakkede med Salomon og fortalte om de fremtidige projekter var de super interesseret og ville rigtig gerne være med!

Jeg bitcher ikke over nogen, med det er sådan landet ligger. Jeg har altid være glad for at køre for K2 og fortryder ikke min tid, jeg vil gerne takke Topper for al hans hjælp de mange år.

Nu glæder jeg mig over at skulle arbejde sammen med Salomon og komme videre med nye projekter.

En sponsor er jo bare en aftale mellem en rider og et kommercielt brand som har et fælles project det er ikke noget ægteskab, men noget man arbejder fælles for så længe man har et project!

Faktisk er det længere overvejelser som ligger til grunds for mit skifte, det er ikke let at skulle skifte sponsor men man må tænke på sig selv og sin fremtid og jeg er sikker på, at jeg har truffet det rigtige valg

Er du ikke bange for at skifte sponsor så sent I din karrier?

Nej egentlig ikke. Jeg har altid arbejdet meget for mine sponsorer og været loyal overfor dem, jeg har næsten altid haft de samme sponsorer og skifter ikke bare hvis græsset er grønnere et andet sted – jeg er for eksempel blevet hos Oakley altid fordi jeg føler at det er det rigtige selvom jeg har haft bedre tilbud andre steder. Sponsoraftaler bygger på trust, og jeg er selvfølgelig taknemlig for den hjælp og opbakning jeg har fået fra folk gennem min tid!

Jeg vil bare gerne have det godt og hygge mig på ski, og være sammen med mennesker som har en god holdning til vores sport.

Er det et spørgsmål om penge?

Selvfølgelig. Man skal jo ikke være dum. Jeg er jo ikke helt ung længere og vil gerne forberede mig bedst mulig på min tid efter at være aktiv.

Men, det er ikke fordi at der er den helt store forskel på min aftale med Salomon og den jeg havde med K2, det er jo ikke fordi vi snakker om store penge! Mit valg er mere baseret på projekter og en vilje til at være med og arbejde sammen.

Men jeg syntes klart at det at der er flere penge involveret I sporten er et godt tegn, det betyder at vi gør noget rigtigt.

Salomon satser meget på freestyle og kommer næste år med mere end 6 forskellige linjer af twin tip, det er super vigtig for sporten og for industrien generelt!

Hvilke projekter er det som Salomon gerne vil være med til?

Jeg mener at det er virkelig vigtigt at støtte op omkring de nye unge riders, og det er blandt andet en af de ting som Salomon gør nu, med både Rasmus, Kim og Dennis på teamet. I år har de fået et godt team og det er vigtigt for Salomon!

Så støtter de jo også meget op omkring FrostGun Invitational, som jeg skal afvikle i uge 7 i år. Det kommer til at blive rigtig stort og det er vigtigt at have folk som tror på dig og vil støtte op omkring det i starten, hvor det er svært.

Hvad er dine planer så nu?

Der er jo allerede rigtig meget arbejde med FrostGun Invitational og så udvider vi freestyle camp med både en uge til vinter og en uge til sommer – tjek freestylecamp.dk

Så har jeg nogle andre projekter jeg ikke rigtig kan snakke om endnu, og så glæder jeg mig til det bliver vinter så vi kan komme på ski igen. Jeg håber at jeg kan få filmet en del til vinter og være med i næste års film, nu hvor jeg ikke rigtig har filmet i år!

Riders vil følge FrostGun Invitational tæt, så hold øje med riders.dk for flere up-dates herom løbende.

Read more

windsurf

VM i Formula Windsurfing 2005

120 sejlere fra 23 nationer er på plads i Melbourne. Deriblandt flere danskere med mulighed for en topplacering

Læs mere
windsurf

VM i Formula Windsurfing 2005

120 sejlere fra 23 nationer er på plads i Melbourne. Deriblandt flere danskere med mulighed for en topplacering

Læs mere