Gøngehøvdingerne
For 10 tusind år siden sloges vi voldsomt med svensken.
Vi bankede dem både på land (tak til Gøngehøvdingen) og til vands, men en nat, mens vi sov, frøs Øresund til is og inden vi så os om stod hele den svenske hær i København.
Med kæften fuld af skrå, og lommerne fulde af kartoffelmos tvang de os til at overgive Skåne (+ en masse andet jeg ikke kan huske)
Tænk hvis vi havde været vågne dengang. Så havde vi stadig haft Dåsen.
Nu er vores forhold til Svensken en del mere afslappet.
Det har resulteret i at man faktisk kan tage sin gymnasieuddannelse deroppe, og især Vannäs har et sejt tilbud.
Tag din gymnasieuddannelse + bliv røvgod til Ski/Snowboard i deres seje park.
Vi har en bunke danskere deroppe, og især Simon “Afterbang” Knudsen og Kalle “Young Money” Teilmann har fået god fart på skiene, og har lovet at stjæle Dåsen tilbage så snart svensken kigger væk.