Uge 13 i Tinges - don't miss it
En hilsen fra arrangørerne
DM i freestyleski bliver i 2012 afholdt i uge 13 i et af de franske alpers største skiområder, Tignes – Espace Killy. Konkurrencerne tæller slopestyle, halfpipe og big air og bliver afholdt med de officielle X-games baner som platform. Dette er de officielle danske mesterskaber afholdt under Danmarks Skiforbund, og eftersom niveauet på den danske freestylescene de seneste år er steget eksplosivt, er det nu blevet realistisk at satse på OL i hhv. 2014 og 2018. Her er både halfpipe og slopestyle kommet på programmet. Det sportslige ambitionsniveau er højt, men DM i freestyleski er meget mere end blot en skikonkurrence. Traditionen tro er BBQs, DJs, speakers og MALK DE KOIJN med til at danne rammen om en uge, hvor eliten af dansk freestyleski er i centrum af et officielt mesterskab med uofficiel kant og charme.
Skal du være den nye danmarksmester? Tilmeld dig fra den 1. januar 2012 på www.dminfo.dk
Vi ses i Tignes