Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Grænser brydes og nye moves ser dagens lys!

surf

Grænser brydes og nye moves ser dagens lys!

I en alder af blot 17 år er Casper Steinfath fast inventar på Stand Up Paddle World Touren. Casper er oprindeligt fra Roskilde, men er i dag bosat i Danmarks surfmekka Klitmøller. Han tilbringer time-efter-time på vandet i jagten på den perfekte bølge. Husk dette navn – I vil komme til at se meget mere til den talentfulde surfer.

Hvordan er det at være en del af Stand Up Paddle World Touren?
Det er rigtig spændende at være en del af den super positive energi, som omgiver World Touren. Jeg repræsenterer, som den eneste, Skandinavien på SUP World Touren, og det er rigtig fedt at komme ud i verden og møde mange nye venner ved de forskellige events. Godt nok er vi samlet for at konkurrere mod hinanden, men når vi ikke har vores konkurrence lycraer på, så er vi bare en stor flok venner, der stand up padler nogle verdensklasse bølger. Surfniveauet på Touren er ekstremt højt, og det er rigtig fedt at være med, når de bedste i verden mødes og giver den max gas i nogle freesurf sessions, hvor grænser brydes og nye moves ser dagens lys!

Hvilke konkurrencer skal du deltage i denne sæson?
Sæsonen er allerede godt i gang! Indtil videre har jeg deltaget i 2 World Tour events i Frankrig og på Tahiti, samt i Oslo Water Games, hvor jeg i sidste weekend padlede mig til en sejr i 1km og 5 km SUP races. De næste par uger står på SUP race-events rundt om i Skandinavien før Surfjoint Paddle Battle løber af stablen d. 23. juli i Klitmøller. Det skal nok blive rigtig sjovt!
Forhåbentlig deltager jeg også i de resterende 4 events på årets SUP World Tour, som finder sted i Brasilien, Australien, Californien og på Hawaii.

Beskriv følelsen, når du dropper ind på en stor bølge?
Det er en fantastisk følelse! Når jeg befinder mig i et kritisk take-off på mit Naish board og kigger ned ad den store bølge, så bliver der pumpet store mængder adrenalin ud i min krop. Man har kortvarigt et køligt overblik på toppen af bølgen, og det kan føles som om, at alting omkring en står helt stille. Men lige pludselig glider man ud over kanten og så er the Magical Mystery Tour ned ad bølgen begyndt.

Afskrækker tanken om et gigantisk wipe-out dig ikke?

Frygten for et nasty wipe-out hjælper mig med at fokusere 100% på bølgerne, der omgiver mig. Frygt er frygt, men det kan altid vendes og bruges konstruktivt. Når du surfer i store bølger handler det om, at du skal udnytte din frygt til at blive bevidst om dig selv og dine omgivelser. Det er hvad du gør med din frygt, og det som den fortæller dig, der er vigtigt.

Sne og kulde gør ingen forskel!

Hvor stor er din sport på international plan?
Stand Up Paddle Surfing er den hurtigst voksende sport i hele verden for tiden. Den har dybe rødder i den Polynesiske kultur, men er nu blevet et fitness fænomen specielt i USA. SUP har mange aspekter og kan dyrkes på havet, søer, fjorde, åer, floder og andre store vandflader over hele verden. Bølger er ikke et krav, da det er en kæmpe oplevelser i sig selv bare at tage ud på en padeltur med vennerne og cruise i nogle lækre omgivelser.

Muligheder for SUP i Danmark?
I Danmark har vi 7 314 km kystlinie og ingen områder ligger mere end 52 km fra havet. Vi har i Danmark derfor forholdsvis let adgang til at komme ud på vandet og stand up padle. Specielt her om sommeren er SUP ved at blive et større og større hit, hvor mange folk tager de famøse boards med til stranden for at cruise og lege rundt på varme sommerdage. Også i de store byer København og Århus finder man flere og flere folk, der har gjort SUP til deres passion og nu padler rundt på byernes kanaler.
SUP boards og padler kan købes hos diverse forhandlere i landet.

Er det svært at give sin sport 100% opmærksomhed ved siden af skolen? (mangler 3.g på Thisted Gymnasium)
For mig er det vigtigt, at finde en god balance mellem surf og skole. Jeg vægter begge rigtig højt! Siden jeg startede i folkeskolen har jeg arbejdet sammen med mine lærere og fået udleveret skolemateriale, som jeg har kunnet lave imens jeg har været på farten i jagt efter gode sne- og bølgeforhold. Det har været en rigtig fed måde at lære på, og jeg er virkelig glad for, at Thisted Gymnasium har været open-mindet for at fortsætte denne ordning! Det er mit eget ansvar at få lært det, som mine klassekammerater gør, når jeg er afsted. Til tider kan det være svært at få skole og surf til at harmonere, men for det meste går de hånd i hånd.

Planer for fremtiden?

Jeg har stadig et år tilbage på Thisted Gymnasium. Hvad der skal ske derefter er lidt uvist, men vi må se, og forhåbentligt har jeg en fremtid inden for SUP- og surfverdenen. Jeg drømmer om at fokusere 100% på SUP World Touren og gøre mit bedste forsøg på at nå til tops! Det kræver hårdt arbejde og nogle sponsorer, der kan bakke mig op og hjælpe mig med at komme ud til events. ☺

ThumbS UP !

Read more

ski

Topture, personlig legeplads og guds skabelse

Gud ville skabe verdens bedste legeplads af sne og han skabte Stryn! Det er i hvert fald den følelse et begejstret Riders.dk crew sidder med efter en vellykket uge ved Stryn sommerskicenter. Som n...

Læs mere
windsurf

PWA Lanzarote - Gollito er tilbage

Normalt står PWA worldcup på Lanzarote for ekstreme freestyle forhold med masser af vind og bølger. Og dette er noget som passer Jose Gollito Estredo(V01) rigtig godt idet at han denne gang i god s...

Læs mere