Gran Canaria - part 3
Dag 7 – vi tager lige en runde til
Med en dobbelteliminering i wave hos både mænd og kvinder i kassen, en dobbeltfreestyle hos kvinderne og fire runder slalom hos mændene, gik vi i dag efter at nå op på 7 runder slalom, så sejlerne kunne nå op på to fratrækkere. Det lykkedes fint, det blæste godt fra morgenstunden og jeg gætter på, at vinden dagen igennem lå på ml. 10 og 15 meter. Jesper Orth kom i sin første finale her på Gran Canaria og endte så vidt jeg husker på 10 eller 11 pladsen, godt nok ud af 12, men Jesper ser ud til at være på vej frem nu. Race nummer 5 tog Ross Williams sig af, og nummer 6 tog han også. Men det var et lidt specielt race. Efter at Albeau ikke kom videre fra den første semifinale, lå den lige til højrebenet for Dunken. Vi sad klar til at tage imod på mållinjen, men så kom meldingen; general recall, early over Dunkerbeck og et par andre.
Matt Pritchard er stadigvæk den fedeste at se på, han laver de vildeste overhalinger ved mærkerne og kan skifte gear som ingen mellem to bøjer. Albeau tog race nummer 7, som var et half-fleet race – det vil sige alle deltagere fordelt i to kvalifikationsheats og derefer finale med 12 deltagere fra hvert kval. heat – ingen looserfinale. Det blev en lille smule hektisk på mållinjen, men vi fik alle mand ind på de rigtige pladser. Albeau var klart foran i mål, ligesom han nu sidder solidt på førstepladsen. Foran Matt og Kevin Pritchard med Dunken på fjerdepladsen.
Og så tog vi lige en runde freestyle mere hos kvinderne. Sara Quita røg ud mod den erfarne japaner Junko Nagoshi i et heat, hvor Sara Quita underpræsterede, men hvor Junko til gengæld sejlede godt. Men Laure Treboux tog sig af Junko og også af Daida Moreno i finalen, dog i et meget tæt heat og en 3-2 afgørelse. Det var Laure Treboux’ første sejr og tårene sprøjtede ud af øjnene på hende som små springvand ved sejrsceremonien. Daida var muggen – men hun har sgu heller ikke heldet med sig for tiden. Hvis det ikke er Sara Quita der slår hende, står der en anden klar. Men jeg har set Karin Jaggi i den situation, hvor hun igen og igen blev slået af Daida Moreno, men altid med et smil på læben. Det kan da godt være, at hun har sammenbidt og bitter indvendig, men hun viser det aldrig.
Dag 8 – fuld hane
Igen op kl. 7.15, morgenmad, af sted til Pozo 8.30, og klar til sejlads ved 10 tiden. I går aftes forsøgte jeg at fylde lidt væske på resterne af det danske hold, Thomas, Jesper og Kurosh. De tænger sgu’ til det. Men i morges var jeg lidt out of focus, og skulle egentlig bare have dagen til at gå. Ligesom et par af mine andre kolleger. Og den gik så med dobbelteliminering i freestyle hos pigerne og fuldt program i slalom. For en gang skyld så tingene lidt anderledes ud med Laure Treboux i venteposition, derefter Daida Moreno og en Sara Quita, som skulle kæmpe sig igennem en del heats for at ende i en finale igen. Det lykkedes ikke for hende denne gang. Daida Moreno var meget effektiv i dag og satte en stopper for Sara Quita. Og efter endnu en finale mellem Treboux og Moreno, med Moreno som vinder, skulle vi ud i en tredje finale for at få afgjort dobbeltelimineringen. Og Daida Moreno virker uovervindelig i forhold som i dag. Det vil sige ca. 15 sekundmeter og masser af chop. Det var ikke noget for hverken Laure Treboux eller Sara Quita, som ikke kunne vise deres overlegenhed på det tekniske område. Så Daida fik endelig en sejr, og for første gang i et par uger kunne omgivelserne tvinge et lille smil ud af hende. Men der er mulighed for tre dobbeltelimineringer i freestyle, og i morgen tager vi nok en til.
I slalom vendte Albeau tilbage og tog endnu en finale, Dunkerbeck nappede en, og så snuppede Matt Ptrichard også lige en sejr mere. Jeg har fundet ud af, at vi faktisk har en ret god vinkel på begivenhederne på mållinjen. Vi kan se alle overhalinger og styrt, og så kan vi selvfølgelig se sejlerne komme i mål. I dag klarede Duncan og jeg den igen uden fejl, selv om vi havde to half –fleet races, hvor der er 24 sejlere i finalen. Efter et mislykket med forsøg med videokamera i frontruden, foreslog vores franske kollega os at optage Duncans opremsning af sejlnumrene på mobilen, og derefter afspille optagelse, i tvivlstilfælde. Det var ikke lige faldet os ind. Men da der igen var ganske god spredning på sejlerne, var det ikke nødvendigt. Vi er efterhånden blevet ganske rutinerede.
Matt Pritchard er værd at nævne igen. Han lavede igen i dag de vildeste overhalinger i feltet, og havde igen en helt speciel evne til at skifte gear mellem to mærker og tage de nødvendige placeringer. Der er selvfølgelig også andre sejlere, som kan disse tign, men Matt viser det i næsten hvert heat. Disse evner har bragt ham op på andenpladsen, hvor han ligger og kæmper med brormand, Kevin. Dunken sejler stadigvæk stærkt, men han er altså ikke god til at komme i gang efter at have rundet mærkerne. Det er sandsynligvis grunden til at han ligger på fjerdepladsen. Men han er sørme også blevet en stor dreng. Og så er det åbenbart ikke nok at det blæser 15 meter og man er på hjemmebane. Det her ligner Albeaus hjemmebane efterhånden. Han sidder i hvert solidt i sadlen nu.
Dag 9 – nedtælling
Jeg tager lige en dag mere med før vi rykker videre til Fuerteventura. Pigerne skulle egentlig have gennemført dobbeltelimineringen i freestyle, men de synes ikke det var umagen værd i de 15-20 meter vi vågnede op til i morges. J-11 Junko Nagoshi var dog meget opsat på at sejle, så hun blev testkanin. Og det så ikke godt ud. Så vi skiftede over til slalom, hvor Dunken fik en sejr i posen. Ærlig talt kan jeg i skrivende stund ikke huske, hvem der vandt den anden finale. Men jeg vil vove pelsen og udråbe Albeau til vinder her i Pozo. Også selv om vi skulle få sejlet lidt i morgen. Og jeg ville også sætte mine penge på Matt Pritchard på andenpladsen. Hans måde at gribe sine heats an på minder om en mellem- eller langdistanceløber; han er ikke nødvendigvis den første over startlinjen, men han angriber altid på de rigtige tidspunkter, og har en formidabel evne til at skifte tempo og sætte konkurrenterne. Det er fandeme god underholdning. Bare ærgerligt at der er ikke flere tilskuere. Men som Duncan sagde til mig i dag, da der var en eller anden der mente at vi burde holde pause på et bestemt tidspunkt for tilskuernes skyld; what spectators ? Windsurfing just isn’t a spectator sport. Ikke i Pozo i hvert fald. Det var alt for nu
