Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Hedeland Rail Jam fik fantastisk jomfruår

Hedeland Rail Jam fik fantastisk jomfruår
Frozen Fløde

Hedeland Rail Jam fik fantastisk jomfruår

Mens sneen smelter og foråret nærmer sig, nyder freestyleskiere og boardere sneen i Danmarks største snowpark i Hedeland. Hedeland Rail Jam beviste atter hvor stor passionen er for freestyleski og snowboard i Danmark.

Tekst og billeder: Gorm Garth-Grüner

Omkring 40 personer mødte veloplagte op lørdag formiddag til et brag af en fest i Hedeland Snowpark. Med god sne, fed musik, flotte præmier fra Blacksnow, Nautic samt Steep and Deep og glade dommere, var der hurtigt lagt op til en konkurrence, som ikke skal glemmes foreløbigt. Der blev konkurreret på alle niveauer og parkens mange features blev kombineret til fede linjer som kunne udfordre enhver.

Frozen Fløde Crewet og dommerne Thomas Trads og Frederik Højgaard byder velkommen til arrangementet

På kun fem dage lykkedes det os fra Frozen Fløde Ski Crew, at få stablet arrangementet på benene. Efter koordinering med bestyrelsen i Roskilde Skiklub kunne vi offentliggøre begivenheden på Facebook, og herefter aftale sponsorater til præmierne, samt koordinere med dommerne. På dagen var vi så heldige at få mulighed for, at få åbnet liften. Det løftede eventet op på højeste niveau. Elitecenteret for Freestyle og Freeride tilbød at sponsorere liftkort til alle riders, hvilket vi er meget taknemlige for.

Læs mere om Frozen Fløde – Danmarks nye freestyletalenter

Vi havde håbet på at få mulighed for at arrangere denne dag længe. Projektet har nemlig været på tegnebrættet det sidste halve år siden vi hjalp med at udvide og ommøblere parken i efteråret. Derfor gør det os endnu mere glade at mærke den stemning og opbakning, der var om eventet. Det føltes som om communityet har hungret efter et sådan et event, men har manglet initiativ og muligheden for det.

Tak for det fedeste event på dansk jord, vi håber på at kunne gentage succesen igen næste år, hvis vejret og Roskilde Skiklub tillader det.

Se til sidst her en bunke ekstra billeder fra en herlig dag i sneen:

Nautic og Blacksnow hjalp til med at sponsorere præmierne

Soundboks stiller musik til rådighed

Dommerne, Thomas Trads og Frederik Højgaard, forsøger at holde øje med hele parken på en gang

De fem snowboardere som kvalificerede sig til finalen

De fem skiers som kvalificerede sig til finalen

Der bliver kæmpet om podiepladserne

De næste riders venter på toppen

Resultater

Podie SKI

  1. Jakob Ebskamp
  2. Gorm Garth-Grüner
  3. Rune Bach

Podie SNOWBOARD

  1. Thomas kamp
  2. Jens Langermann
  3. Frederik Ahlefeldt

Riders.dk siger mange tak til Gorm for at levere tekst og billeder. Husk at vi altid gerne inputs samt publicere gæsteartikler. Kontakt os på info@riders.dk.

Read more

Nyt dansk freestyle crew - mød Snacktory
Freestyle Crew

Nyt dansk freestyle crew - mød Snacktory

I en tid hvor sociale medier har gjort enhver skiløber til et ego er der stadig håb. Flere og flere som crews af freestylere popper op rundt i det danske land – først Frozen Fløde, senere Strong Di...

Læs mere
Malene Madsen er i topform forud for Freeride DM
Freeride DM

Malene Madsen er i topform forud for Freeride DM

Freeride DM har aldrig været tættere på. Vi har taget pulsen på storfavoritten og den forsvarende mester iblandt kvinderne, Malene ”Turbo” Madsen. I morgen starter Freeride DM i østrigske Fieberbru...

Læs mere