Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Helly Hansen Freeride DM - Finale

ski

Helly Hansen Freeride DM - Finale

I dag blev der kørt finale til Helly Hansen Freeride DM i Tinges. Vejret viste sig igen fra sin bedste side med bluebird, dog med en del vind. I går blæste det også meget, som har betydet at DM facet var blevet sandblæst og rigtig hårdt. Det gjorde forholdene endnu sværer til dagens konkurrence. Det betød at Le Gran Finale blev aflyst! Det har en rigtig stor betydning for det samlet resultat af dette års danmarksmesterskab. I dag var det derfor kun finale heads up’ der blev afholdt. Her kørte deltagerne 3 mod hinanden, hvorefter den ene gik videre til Superfinalen (som blev aflyst). Det samlet resultat af denne konkurrence er derfor point fra indledende og finale lagt sammen.

I finalen blev der virkelig givet gas hos damerne og herrerne. Line Cramon og Mathilde Byskov kørte rigtig flotte gennemløb med kontrol og stil. Den forsvarende danmarksmester Anja Bolbjerg mistede sine ski efter et drop i toppen og fik en score på 0.0. Desværre fik publikum et smag på hvor galt en linje kan gå for en rider under dagens konkurrence. Sanne Rahbæk styrtede på et meget kritisk sted, men efter omstændighederne okay.

Hos herrerne var det Rasmus DJ der kørte dagens linje – fuld fart og en teknisk svær linje! Rigtig flot gennemløb. Peter Isaksson viste igen sin store teknik med et kontrolleret gennemløb. Generelt kørte herrerne rigtig flot og godt, men der blev taget et par voldsomme styrt, hvilket også placerer mange af de store kanoner længere nede af listen.

Arrangørernes afgørelse med at aflyse Super Finalen var en klog valg taget de meget farlige forhold i betragtning. Lad os håbe at næste års konkurrence bliver med meget mere sne!

Tak for i år

Read more

ski

Helly Hansen Freeride DM - Resultatliste fra kvalifikationen

I morgen er det finaledag til Freeride DM. Herunder kan du se resultater fra kvalifikationen samt heat til semifinalen. Herrer semifinale Heat A Nikolaj Vang Kasper Toft Eskesen Lars Hansen Heat B...

Læs mere
snowboard dm 2011

DM2011: Filmholdet ude med video fra Slopestyle

Det er nu ved at være et par uger siden at DM i Snowboard afsluttede en fantastisk uge med en ligeså fantastisk slopestyle konkurrence. Simon Houlind tog topspottet efterfulgt af Casper Pedersen og...

Læs mere