Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Himmelske Aruba leverede varen

windsurf

Himmelske Aruba leverede varen

Windsurfing er populært på Aruba..

For første gang siden 1990´erne er PWA World touren vendt tilbage til den karibiske ø Aruba og med et stort success. Denne worldcup viste windsurfing i sin bedste form med et kæmpe opbud af internationale tv stationer. Efter freestyle disciplinen blev slalom disciplinen skudt i gang, som viste sig at Bjørn Dunkerbeck var på krigsstien.

Fantastisk slalom action på Aruba

Bjørn udtalte tidligt på konkurrencen at han aldrig har tabt på Aruba, og at han ikke havde andet i sinde end at vinde. Til at starte med så det ikke ud til at han kunne holde dette løfte, men som ugen gik blev spændingen større og større idet at Antoine Albeau og Bjørn Dunkerbeck nu lå så tæt at alt kunne ske. Før i tiden plejede Antoine Albeau at dominere i større stil, men dette ser ikke ud til at være tilfældet nu idet at rigtig mange er gået et niveau op i fart.

Dunkerbeck vinder på Aruba

Af dem kan nævnes hollandske Ben Van Der Steen(H57) som helt sikkert er blandt de hurtigste på vandet og beviste det ved at slå Antoine Albeau og tage andenpladsen til denne world grand slam. Ben Van Der Steen har specielt gjort sig bemærket i år, da han også var på podiet ved worldcup i Costa Brava med en tredieplads. Det hele blev afgjort i den sidste elimination hvor både Antoine Albeau og Bjørn Dunkerbeck tyvstartede i semifinalen og derved måtte gå i loosers finalen. Dette åbnede døren for at Ben Van Der Steen kunne score nogen billige point og han scorede dem i bedste stil med at vinde den sidste finale.

Ben Van Der Steen vinder den sidste finale
Antoine Albeau bliver nr. 3

Af andre overraskelser til denne worldcup var argentinske Gonzalo Costa Hoevel(Arg3), som havde mange top placeringer, men også nogle fejl, der gjorde, at han rimelig sikkert lå på en fjerdeplads. Desværre tyvstartede han i den sidste elimination og måtte se sig slået helt ned på en 11. plads hvilket han var utrolig utilfreds med. Gonzalo har før stået på podiet i worldcups og er med sine perfekte starter og gode fart en hård konkurrent og en potentiel top3 for resten af sæsonen.

Gonzalo Costa Hoevel misser den sidste elimination
Amstel happy hour til drengene

Fjerdepladsen blev derved besat af Finian Maynard (KV11) som har haft en lidt hård sæson opstart, men som nu synes at være i god form igen og klar på resten af sæsonen.

Top10 stillingen ser nu således ud:
1 Björn Dunkerbeck SUI-11

2 Antoine Albeau F-192

3 Ben Van Der Steen NED-57

4 Cyril Moussilmani F-71

5 Finian Maynard KV-11

6 Julien Quentel FRA-421

7 Peter Volwater H-24

8 Micah Buzianis USA-34

9 Jimmy Diaz ISV-11

10 Josh Angulo CV-1

Ben Van Der Steen har sat sig rimelig hårdt på trediepladsen, men der er mange events endnu og meget kan ske. Dette gælder også kampen mellem Bjørn Dunkerbeck og Antoine Albeau.

Hos damerne var det endnu engang den lokale dronning Sara-Quita Offringa(ARU91) som løb afsted med tronen for dette granslam. Dette gjorde hun lige foran Karin Jaggi(SUI14) og Valérie Arrighetti(FRA444). Derved sidder Sara-Quita også i spidsen for slalom stillingen med gode chancer for at blive verdensmester i både freestyle og slalom.

Sara-Quita vinder slalom på Aruba
Sara-Quita på hjemmebane

Der var meget kamp hos damerne og det ser ud som at mange har løftet deres nivau en del og de sædvanlige vindere har nu meget sværere ved at dominere som tidligere. En overraskelse til dette event var Franske Fanny Aubet(FRA809) som hele tiden var med fremme og nåede at snuppe fjerdepladsen, men hun havde helt sikkert potentiale for at være blandt de forreste.

Stillingen hos damerne ser nu ud som følgende:
1 Sarah-Quita Offringa ARU-91

2 Alice Arutkin FRA-111

3 Fanny Aubet FRA-809

4 Lena Erdil TUR-33

5 Cagla Kubat TUR-75

Sara-Quita ligger nu godt i spidsen foran franske Alice Arutkin og Fanny Aubet. Næste gang pigerne skal dyste i slalom disciplinen bliver i Tyrkiet hvor det endelige resultat for denne års tour bliver afgjort.

Hvis du vil se flere billeder og gense alle finaler, så klik forbi www.pwaworldtour.com for masser af mere materiale fra dette års 2011 PWA tour. Tjek også dette klip fra konkurrencen på RedBull TV på http://www.redbull.tv/Bullet-Points-News/Bullet-Points-June-30

Read more

ski

Babycontainer, ulden vejblokade og norsk forelskelse

Tour de france rytterne hjuler i disse dage for fuld pede, hvor bjerge ikke ses som en reel udfordring. Det er ikke hvad man kan sige om Riders.dk’s transportmiddel, en Kia Carnavel med tagb...

Læs mere
ski

Norsk jente afslag og fantastisk freeride

Stryn sommerski gav os en velkomst der er ligeså varm som mine kinder er efter en solid gang sol henover weekenden. Det altid glade nord har dog været ramt af god blanding mixede vejrbolsjer...

Læs mere