Hjarnø Rundt 2010
Ikke mindre end 29 deltagere var tilmeldt årets udgave af Hjarnø Rundt. Dette er imponerende flot i betragtning af, at vejrudsigten kun lovede 1-3 m/s vind fra forskellige retninger. Arrangøren bag sejladsen, Snaptun Windsurfing Klub havde sørget for solskin og var klar til at modtage de mange deltagere. Den tyske Windsurfing-Club Wittensee/Rendsburg e.V. havde arrangeret en klub tur til sejladsen, og var kommet allerede lørdag for at nyde den intime stemning ved Snaptun havn.
På skippermødet var det formand Hans Jørgen Sørensen, som bød gæsterne velkommen, og Stig Wittrup præsenterede dagens sejlads. Vinden var drejet, og en søbrise blæste nu fra en sydøstlig retning, så sejlerne skulle holde øen om bagbord. I Alrø sund, på øens nord side, var der udlagt en stor bøje, som skulle lede deltagerne uden om en lang sandtange. Distancen var planlagt til to omgange, men pga. den svage vind valgte klubben at ligge en tidsmæssig begrænsning ind. Kun deltagere som kunne gennemføre en omgang på under halvanden time, måtte gå ud på anden omgang.
Startlinien lå godt placeret, helt inde under land og dommeren, som stod placeret på havnens mole, havde et godt overblink over startområdet. De fleste deltagere valgte at starte på longboards, og det var et flot syn, da sejlerne futtede rundt i startområdet – flere med retro udstyr.
Starten gik som planlagt og der blev kæmpet om pladserne på linjen. Første opkryds igennem Hjarnø Sund, var præget af svag medstrøm og flere vind spring. Der skete mange forskydninger i feltet, men som ventet var det Kai Hoffmann og Stig Wittrup, som dominerede helt i front, skarpt forfulgt af Lars Nielsen og Claus Grønlund. Vinden var svag og da sejlene rundede bøjen på øens nordside, måtte de fleste erkende at de ikke kunne nå første omgang inden for tidsfristen. Så det var kun Stig Wittrup og Kai Hoffmann, som sejlede ud på 2. omgang. Her var det Stig Wittrup, som for 3. år i træk passerede mållinjen først. Blandt junior sejlerne var det Magnus Wittrup og Mads Jepsen, som duellerede om de forreste placeringer efterfulgt af Casper Jepsen.
Yngste deltager var den kun 8-årig Sebastian Jepsen, som for første gang deltog i en langdistance sejlads. Sikkerheden var i top, da den erfarende sejler Søren Buhl havde valgt at følge Sebastian rundt. Turen var lang og efter opkrydset, var makkerparret da også i land for at indtage væske og ekstra kalorier. Der var velfortjente klapsalver, da Sebastian passerede målstregen i tiden 03:41:50.
Da alle var kommet sikkert i land var der præmieoverrækkelse, med fantastiske præmier fra Ø-Grandprix sponsorerne samt den eftertragtede ”Hjarnø Rundt lagkage”.
Placeringerne fordelte sig således:
Hjarnø Rundt
- Stig Wittrup, Snaptun
- Kai Hoffmann, Randers
- Lars Nielsen, Snaptun
Hjarnø Rundt junior:
- Magnus Wittrup, Juelsminde
- Mads Jepsen, Juelsminde
- Casper Jepsen, Juelsminde
Hjarnø Rundt piger:
- Caroline Hjerild, Juelsminde
På www.neilpryde.dk kan du finde de samlede resultater samt flere billeder fra sejladsen.
Til slut en stor tak til Snaptun Windsurfing Klub, som endnu engang har givet os en fantastisk oplevelse ved Hjarnø Rundt. Vi ser frem til næste år!
//Bent Niss//
Resultatliste Hjarnø Rundt:
Placering | Division | Navn | Sejlnummer | Klub | Tid | Points |
1 | Stig Wittrup | D-181 | Snaptun | 02:33:32 | 0.7 | |
2 | Kai Hoffmann | D-78 | Randers | 02:37:33 | 2.0 | |
3 | Lars Nielsen | Snaptun | 01:31:30 | 3.0 | ||
4 | Claus Grønlund | Snaptun | 01:33:11 | 4.0 | ||
5 | Simon Wittrup | Snaptun | 01:34:00 | 5.0 | ||
6 | Thomas Svendsen | D-51 | AAWK | 01:37:57 | 6.0 | |
7 | Bo Dahl Larsen | D-213 | SUS | 01:41:58 | 7.0 | |
8 | Heine Andersen | D-378 | SKIW | 01:43:05 | 8.0 | |
9 | Bent Niss | D-58 | NWK | 01:47:30 | 9.0 | |
10 | Søren Rasmussen | ES4 | EGÅ | 01:48:10 | 10.0 | |
11 | Junior | Magnus Wittrup | 7 | Juelsminde | 01:50:17 | 11.0 |
12 | Junior | Mads Jepsen | Rød V8 | Juelsminde | 01:51:42 | 12.0 |
13 | Thorsten Glindmeyer | ELEFANT LOGO | WCWR | 01:53:11 | 13.0 | |
14 | Jens Jørgen Sørensen | Snaptun | 01:54:07 | 14.0 | ||
15 | Flemming Nielsen | Snaptun | 01:58:47 | 15.0 | ||
16 | Jesper Svanberg | Snaptun | 02:01:05 | 16.0 | ||
17 | Junior | Casper Jepsen | Juelsminde | 02:11:22 | 17.0 | |
18 | Allan Tambo | D-970 | AAWK | 02:11:34 | 18.0 | |
19 | Karsten Kristiansen | XX | SWK | 02:30:18 | 19.0 | |
20 | Junior | Caroline Hjerild | Juelsminde | 02:42:54 | 20.0 | |
21 | Nico Kulp | WCWR | 02:43:27 | 21.0 | ||
22 | Jens Petersen | Juelsminde | 02:46:39 | 22.0 | ||
23 | Junior | Sebastian Jepsen | Juelsminde | 03:41:50 | 23.0 | |
24 | Søren Bühl | Juelsminde | 03:42:14 | 24.0 | ||
25 | Jan Jensen | Blå Djævle Logo | WCWR | DNF | 25.0 | |
25 | Junior | Peer Magnus Jensen | Sort Djævle Logo | WCWR | DNF | 25.0 |
25 | Michael Hansen | AAWK | DNF | 25.0 | ||
25 | Andreas Steinmetz | WCWR | DNF | 25.0 | ||
25 | Junior | Casper Sloth | Juelsminde | DNF | 25.0 |