Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Højspændt åbning i Nordvest

Balcksnow.dk

Højspændt åbning i Nordvest

Jibbers, godt humør og mudder i Nordvest. På grund af varmt vejr har det ikke kunne lade sig at få sne fra Genforeningspladsens skøjtebane, og udsigten til Underground Jib arenas åbningseventet så derfor presset ud. Der var dog hjælp at hente hos Rødovre Skøjte Arena, der donerede det hvide guld til jib arenaen, hvilket lige var akkurat nok til at skabe et hyggeligt setup bestående af en c-boks, en flat boks og en battleship boks.

Omkring 100 mennesker var mødt op til åbningen, og der var god stemning blandt alle tilskuere, såvel som deltagere. Der blev givet gas på rampen, drukket Burn og danset til de sprøde toner fra DJ’en.

Efter to timers fri kørsel begyndte halvanden times konkurrence, hvor den bedste kunne vinde præmier fra Nautic skishop og Bataleon. Formatet var expression session, hvor præmierne blev uddelt efter ”best overall” gennem konkurrencen.

Hos snowboardpigerne vandt Karen Gøtsche, som hele dagen gav den god gas med spins på battleship boksen, første pladsen. Hos snowboard herrerne imponerede den altid gøglende Simon Hemmingsen dagen igennem, men det afgørende trick var et helt urealistisk triple gap fra flatboks til battleship til c-boks.

På skisiden tog det efterhånden kendte søskendepar sig af præmierne. Rasmus Dalberg Jørgensen vandt hos herrerne efter en tæt konkurrence med Lasse Dam, hvor der blev smidt 450 gap på battleship boksen, boks transfers og meget mere. Hos skipigerne vandt Rasmus’ lillesøster Trine Dalberg Jørgensen med clean 270 på flatboksen. Det var i øvrigt fedt at se så mange tøser stille op til dagens event!

Den nye webshop, Blacksnow.dk, havde udlovet et par sprit nye goggles til en heldig vinder af Underground Jib arenas facebook ”like konkurrencen”. Konkurrencen havde kørt ugen op til åbningen, og Oscar Rütt endte med at være den heldige vinder.

Alt i alt var det en super hyggelig dag med fantastisk stemning. Der skal lyde en stor tak til alle de frivillige der gjorde det muligt at afholde eventet. Underground Jib Arena vil stå permanent på Genforeningspladsen frem til slut marts til fri brug. Der kommer løbende sne fra skøjtebanen ved siden af, så kørsel altid er sikret.

Her til sidst kan du nyde en video samt en billedegalleri fra dagens begivenheder.

Vi ses i Nordvest!

Alexander & Troels

http://vimeo.com/33458074

Read more

Cph Open

Nysne, brændte overskæg og norsk celeb

Armene er efterhånden nu kommet ned. Cph Open var dope! Resultatlisten er studeret, billederne set og updates læst. Men hvordan var Vierli egentlig under huden. Det vil Riders.dk kort svare på. ...

Læs mere
Ander Backe

What to wear 2011/12

Riders.dk hjælper dig til at ligne et million på bjerget.. Jakker: 1. Peak Performance rocker jacket Rocker jakken er en del af en kollektion Peak Performance har designet i år. Kollektionen hedd...

Læs mere