Hot Boys konkurrencen - Afgørelsen!
Så er det blevet tid til at afsløre, hvem der kan kalde sig Hot Boy anno RAD premiere ’09.
Det har absolut ikke være nemt, at skulle stemme i denne konkurrence. Det ses også tydeligt på den meget spredte stemmeafgivning. Rigtig mange gjorde det ganske fremragende, og bl.a. Sune Busch og Rasmus Liesk samlede sig en god portion stemmer fra de kritiske SheRiders.
Maria Thomsens favorit, Jacob Gramtorp gjorde også en fin figur, og han er én, der bør holdes øje med i fremtiden.
På den lidt mere modne side – kan jeg vist godt sige uden at fornærme nogen – var vi vidner til et utroligt tæt løb mellem Bo Gundtoft og Tobias Bukkehave, hvor redaktøren til slut måtte se sig slået på målstregen af snowboard-yndlingen.
Nu kan den vist ikke trækkes længere. Mine damer og herrer med 104 stemmer og flere længder ned til sin nærmeste konkurrent, Glad Dude, blev den absolutte og suveræne vinder, Rasmus Eilertsen.
Vi bringer her et dugfriskt og eksklusivt interview med Hot Boy anno RAD premiere ’09.
Tillykke, Rasmus! Du har jo vidst i et stykke tid, at du ville vinde, men hvordan føles det, at det nu er officielt?
Tja hvad skal jeg sige, det føles bare super skønt at få det ud. Det har været et tungt pres på mine skuldre med al den medie overvågning omkring denne konkurrence og al den tvivl om jeg vandt eller ej. Endelig kan damer flokkes omkring mig og vide, at jeg er den rette vinder!
Hvad skal dagen i dag så gå med. Det skal vel fejres på én eller anden måde, eller du har måske mere behov for lige at være lidt alene for en gangs skyld?
Efter skole skal jeg ned på den lokale tank og have en hel masse Cult shaker, i den bedste Nik & Jay stil (Stor fan btw.) Har svært ved at forstille mig en bedre afslutning på dette.
Med en sejr som denne er du jo IKKE længere blot lille Rasmus fra Stege/ Møn. Sommetider må du vel knibe dig i armen over hvor hurtigt tingene er gået. Kan du følge med, når horder af sultne papparazzier kommer væltende for at få en lille bid af dig. Har der været øjeblikke hvor du tænkte – nu er det nok. Jeg vil hellere være anonym og kunne gå på McDonalds med mine homies uden ståhej?
Nej, er egentlig vant til det efterhånden. Jeg prøver at tage det som en positiv ting. Ja, det kan da være irriterende, når man har en dårlig hårdag, og så er der bare papparazzier all over the place. Det kan godt være hårdt for ens omdømme, men jeg klarer den som regel med nogle solbriller og en stor hat.
Var du på noget tidspunkt i tvivl om, at du ville rende med sejren. Du kom jo rent faktisk først med i konkurrencen, da dine konkurrenter allerede havde fået adskillige stemmer, som potentielt kunne have gået til dig?
Jeg var aldrig i tvivl, ved damerne er på min side..
Okay! Hvor mange gange har din mor stemt på dig?
Tror ikke engang hun ved, at denne konkurrence eksisterer. Behøver jeg sige mere? (Tak for stemmerne mor)
Du kan vel ikke løfte sløret en lille smule for, hvad der skal ske i dit liv i den nærmeste fremtid?
For at være lidt seriøs, skal jeg til Avoriaz i julen med nogle af PCF drengene også skal jeg til dm i uge 5. Håber på at ramme Dincamp i uge 7. Så skal blive godt med en hel masseski, gøgl og løsslupne damer.
Og så lige for at slutte af med det vigtigste – hvornår holder du fest for alle de piger, der har stemt på dig?
Jeg har et dejligt festlokale hjemme i min kæmpe crib, så hvis i finder en dato holder jeg festen med glæde 😉
Tak for stemmerne og peace out.