Hvor går turen hen i vinter?
Flere og flere danskere rejser udenlands om vinteren, for at holde windsurfen ved lige, og komme væk fra det kolde danske vejr. Men hvor tager folk hen? Det er naturligvis helt afgørende, hvor længe man har mulighed for at være væk. For de kortere rejser, er der mange der vælger en af de kanariske øer. Her kan være god vind, temperaturerne er sjældent under 20 grader og vandet er dejligt lunt. Der er rig mulighed for at leje godt grej, ingen jetlag og familien kan hygge sig samtidig. Derudover – er det utrolig billigt, hvis man finder en afbestillingsrejse!
Sotavento – Fuerteventura
Egypten, kan være ret koldt i vinter månederne, men stadig meget varmere, end vi har herhjemme. Ellers er en god mulighed Sardinien, hvor danske Kurosh Kiani var nede for 1-2 år siden. En beskrivende artikel kan findes på riders.
Har man muligheden for at rejse lidt længere væk, er der masser af rigtig gode steder i verdenen. Mange danskere tager til Syd Afrika, som leverer forhold til alt. Store og små bølger, let til kraftig vind, perfekte forhold til Freestyle, billigt at leve og meget vindsikkert. Samtidig er der masser af danskere dernede, så der er god mulighed for at bo med andre, eller spørge til råds. Et af de mest foretrækkende steder af danskere, og et af de helt klart billigste, når du rejser udenfor Europa!
Et andet elsket sted af danskere, er Brasilien. For racesejlerne er der gode muligheder omkring Fortaleza, hvor der er mange rigtig dygtige sejler at kæmpe mod, samtidig med at der er varmt og rigtig lækkert derovre. Vinden er god, det er billigt at rejse dertil og bo. For freestylere kommer man nok ikke udenom Jericoacoara, som er et freestyle mekka 4 timer fra Fortaleza. Fladt vand til freestyle, meget varmt vand og luft og god vind. I vinteren er der også bølger, så der er mulighed for at lege i dem. Stedet virker dog bedst i efteråret og januar, hvorefter der kommer regn og vinden forsvinder.
Fortaleza – en storby, der stadig rummer eksotiske forhold
Jonas Knudsen freestyler i Jericoacoara
Når vi er ved freestylen, er Bonaire også en god mulighed. Nogle af verdens bedste freestyle sejlers ”playground” med fladt vand, utroligt søde mennesker og rigtig varmt vand og luft. Bonaire er ligeledes et godt begynder sted, fordi der er utroligt varmt, lavt vand og i det hele taget et meget sikkert sted at sejle. Man sejler i en stor bugt, der næsten fungerer som en stor sø. Man driver med andre ord ikke til havs, overhovedet!
Der er to steder tilbage på skemaet, som ligeledes er tilholdssted for danskere året rundt. vest Australien og Maui, Hawaii. Begge er kendt for varme, vind og mulighed for alle discipliner. På www.pwaworldtour.com kan man læse Karin Jaggis lille peptalk for Vest Australien. Maui, Hawaii er ligeledes velegnet til alle discipliner. Dog mest kendt for sine store og flotte bølger. I vinteren er der knap så meget vind, men store bølger. I foråret og frem til april/marts, er der fine bølger og ofte rigtig meget vind.
Gnaraloo i VA
Jason Polakow i Kona Winds på Maui, Hawaii
Slutteligt kan det nævnes, at mange af de store kanoner fra PWA Worldtouren elsker Cabo Verde, der har perfekte bølger, dog er dette ikke noget begynderspot! Et andet nyt og elsket sted er Chile, hvor flere af de bedste sejlere i verden er ved at bygge hus. Her er perfekte bølger, ikke særlig crowded og ja – alt hvad man behøver som wavesurfer!
Sååå, hvor skal turen gå hen i vinter? Ovenstående er bare en kort beskrivelse af stederne, hvis nogen ligger inde med en rejsebeskrivelse, modtager jeg den meget gerne på danni”at”riders.dk – så poster jeg den her på siden, så andre kan nyde godt af det.