Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Hvorfor træne med pulsur?

optimering

Hvorfor træne med pulsur?

Vi elsker at windsurfe, bruger masser af tid på vandet og investerer i det hele taget mange af vores timer og tjente penge på træning og udstyr. Hvorfor så ikke få det optimale ud af en god dag med 10 m/s, høj solsking og alle drengene samlet til en fed surftur? Udover windsurf bruger mange surfere, hobby- som konkurrencesurfere, timer i motionscentret om vinteren, timer på Mountainbiken eller bare en god løbetur. Flere af os synes også det er sjovt at have en GPS med på vandet, så vi kan tjekke fart, distance, hastighed og meget mere. Hvorfor så ikke optimere træningen, komme i bedre kondition, måske helt uden at det være hårdere?

Nedenstående artikel beskriver hvorfor træning med et pulsur kan være en god investering – ikke bare får at have det smarteste udstyr, men for at få den rette træning og undgå over/undertræning.

Skal jeg ikke bare droppe de fine fornemmelser, og træne til jeg segner? Det skal vel gøre ondt i starten? Hvorfor er mottoet ”No pain – No gain” ikke længere god latin?

Lad det være sagt med det samme: du behøver ikke at træne med et pulsur. Men har du et, kan du optimere din træningsindsats betydeligt, holde motivationen oppe, og få endnu mere ud af den tid, du anvender. Derved bevarer du glæden ved at træne og udøve din sport.

s1_500x500Pulsuret er kroppens ”omdrejningstæller” der viser dig, hvor høj din puls er, når du træner. Denne viden skal du have for at kunne afgøre, hvor hårdt din krop arbejder. Du skal nemlig ikke give dig maksimalt hver gang du træner, – det er tværtimod rigtig dårlig træning! Her har du både øget risiko for skader, og for at du mister motivationen og dropper træningen. Omvendt vil træning ved for lav intensitet heller ikke give dig resultater, hvis du ønsker at forbedre din kondition og ydeevne.

Hjertet er kroppens vigtigste muskel, og ved at kontrollere hvor hårdt det arbejder, kan du styre kroppens ydeevne. Viden om din puls kan du bruge til at gennemføre din træning i den ”pulszone”, som er optimal for dagens træning, og som fastlægges som %-dele af din makspuls (det hurtigste, dit hjerte overhovedet kan slå). Har du f.eks. en makspuls på 200, og ønsker du at træne moderat, dvs. i pulszonen 70-80% af din makspuls, skal du altså træne ved en puls på 140-160. Din træner kan fortælle dig mere om, hvilke zoner du skal træne i, for at få mest ud af dine anstrengelser.

rs300x_blk_km_front_500x500Dit pulsur er også en fortrolig træningspartner, der hjælper dig med at gennemføre træningen som planlagt. Du har brug for at vide hvor lang tid du træner, men du kan også have glæde af stopur og mellemtider, hvis du f.eks. løber faste distancer eller på bane. Ved intervaltræning, f.eks. ved spinning, er det en uundværlig hjælp at dit ur giver signal mellem intervallerne. Sammenholdt med informationerne om din puls, kan du således præcist styre hvornår du skal ”fyre den af”, og hvornår du skal slappe lidt af.

Mange pulsure kan også beregne dit kalorieforbrug efter træningen eller gennem en hel uge. Er dit mål f.eks. at tabe dig, giver det stærk motivation at vide, hvor meget du har forbrændt, eller hvor meget du mangler, for at nå målsætningen. Eller du kan teste dit kondital med Polars OwnIndex funktion på under 5 min., så du til enhver tid præcist ved om din kondition udvikler sig, som den skal.

Mere eksklusive løbeure kan bl.a. måle fart og distance vha. en skosensor eller GPS. Nogle ure kan ydermere overføre informationerne fra træningspasset til din computer, så du kan føre dagbog over din træning, og vha. kurver og grafer analysere dine reultater til mindste detalje.

Skal du ud at købe pulsur for første gang, så tænk på, at viden om din puls grundliggende er den vigtigste information, hvis du skal effektivisere din træning. Yderligere gadgets kan være sjove at have, men gør som regel pulsuret dyrere og brugeren mere forvirret!

For mere infomation besøg www.polar.dk hvor du finder information om de forskellige pulsure, der stater til omkring 1000 kr.

rs800pte

Read more

half-pipe

Ski half-pipe og snowboard slopestyle til OL?

I sidste uge afholdt FIS (Det Internationale Skiforbund) sin internationale skikongres i Antalya, Tyrkiet. Kongressen tog flere vigtige beslutninger centreret omkring at udvikle FIS discipliner i e...

Læs mere
ashbury

Sommer/Festival Giveaway vinder!

Så blev der fundet en vinder i vores fantastiske sommerkonkurrence. Der blev indsendt mange fantastiske billeder, mange tak! Juryen var dog ikke i tvivl om hvem der skulle vinde, så her kommer det,...

Læs mere