Indbydelse til DM i Wave/Freestyle
Årets danmarksmesterskaber i wave/freestyle windsurfing nærmer sig kraftigt. Konkurrencen hvor Danmarks bedste freestyle og wave sejlere skal krones. Stævnet afholdes i det vindsikre ”Cold Hawaii” i de sidste tre dage af efterårsferien fra d. 18-20 oktober. Der vil blive afholdt skippermøde torsdag morgen klokken 09.00 i klitmøller ved NASA surfklub. DBO byder velkommen til landets mange sejlere! Vi forventer et stemningsfyldt stævne med et bredt fremmøde. Alle herre og dame wave/freestyle klasser er dermed åbne!
Prisen for deltagelse er 450 kr.
Tilmeldingen sker via. dbo’s onlineshop. Det er super enkelt, følg blot linket nedenfor:
http://www.dbo.dk/?wpsc-product=wavefreestyle-klitm%C3%B8ller-20-2310-2011
Sidste tilmeldingsfrist er søndag d.14. oktober klokken 22.00.
Der er lagt op til nogle spændende konkurrencedage, med masser af god stemning såvel på vandet som på strandene i Klitmøller og omegn. Der vil traditionen tro blive afholdt præmieoverrækkelse lørdag aften i redningshuset! Herefter er der lagt op til et brav af en fest. I år har vi nemlig besluttet ikke at afholde konkurrence om søndagen, dermed sluttes det hele af lørdag.
Opfodring til Juniorer
Vi vil rigtig gerne opfodre de danske Juniorer til, at melde sig til dette hyggelige event i klitmøller.
Så længe du kan vandstarte, stavvende og måske endda poppe brættet ud af vandet er du mere end nok kvalificeret til, at deltage til dette stævne. Udover at være med til et rigtigt wave/freestyle stævne – hvor man kan vinde flotte præmier osv. – bliver man samtidig introduceret for det danske surfmiljø på en helt ny og spændene måde. Det er sjovt og lærerigt. Du kan også være helt sikker på at få en masse nye surfvenner. En fed oplevelse er i vente – grib chancen! ☺
Kontakt os gerne for nærmere info eller eventuelle spørgsmål:
Navn: Ole Hasholt
Telefon: 42 17 92 01
Mail: ole_snowing@hotmail.com
Kom og vær med, når den danske windsurf scene viser akrobatik på vandet!
Hang loose!
Wave/freestyle udvalget