Interview med CAP P

Navn: Casper Pedersen a.k.a. CAP P
Alder: 25 somre
Hjemstavn: Virum
Sponsorer: Bobby’s Boardshop og Teit Andersen
Favorit trick: sw. backside 540
Bedste resultater: En anden plads i halfpipe til Frostgun Invitational 2006
Favorit Park: Trysil

CAP P stod første gang på et snowboard i 10. klasse, men det var først efter gymnasiet i 2001 at han for alvor gjorde noget ved det og rykkede på sæson i Val d’Isere. Siden da er det blevet til flere sæsoner både i Val d’Isere og senest i år i Trysil. CAP P har alle årene stået for noget af det hårdeste og mest kraftfulde Snowboarding og har om muligt flere mandlige fans end kvindelige. Første gang Riders.dk mødte CAP P var da også hånd i hånd med Rune Rasted i Parken i Val d’Isere.

Fortæl os lidt om hvordan du i tidernes morgen fik øjnene op for snowboard?
Jeg kan ikke huske i hvilken sammenhæng, men jeg var i hvert fald ret betaget af det, og efter min første sæson, kunne jeg ikke rigtig ligge det fra mig, og det kan jeg stadig ikke. Så så længe min krop kan holde til det, bliver jeg ved.

Du var inviteret til Frostgun i uge 7 og vidste dig som en svedig konkurrence rytter, der stepper helt op, når det virkeligt gælder. Hvordan opfattede du din finale mod Ole Chr. Kjos.?
Ja det gik jo bedre end det normalt gør for mig til visse konkurrencer. Jeg var faktisk mere nervøs i de indledende runder, end i finalen mod Kjos. Da jeg nåede finalen og så min modstander, var jeg ret rolig. Jeg vidste at kørte Ole sit repertoire, ville jeg ikke have en chance, så jeg kunne jo bare håbe på at han faldt. Ja jeg skulle jo bare køre den samme linie, som jeg havde gjort hele dagen, for det var det eneste jeg kunne. Et par høje airs med forsøg på grabs og til slut en okay høj fs. 540 sprællemand. Det fik jeg da også gjort, og var selv tilfreds med mine finaleløb. Som jo blev en spændende 3 sætter!!

Der var drama om bedømmelsen og Faxekondimanden Himself, Michael ”Frostgun” Fugmann var lige ved at overrule dommerne. Her så lang tid efter, hvordan har du det så. Føler du dig stadig bortdømt?
Jeg bærer bestemt ikke nag, og det var da også den bedste der vandt sådan samlet set, for hans tredje løb var da hel klart dagens bedste, og ingen tvivl om at et afgørende tredje løb, klart gør spændingen større for kørerne og for publikum. Generelt kan man sige at Ole fik bedre fat i sine grabs, men derimod havde jeg nok en del mere højde på end ham. Hvad der tæller mest, det ved jeg ikke helt, men Ole løb i hvert fald med sejren med snus væltende ud af kæften. Men det kunne jo diskuteres lidt om Ole skulle have vundet andet løb, idet han røg halvt på snuden i hans flip to tindy forsøg. Mens jeg endelig fik et par grabs på i mit andet løb og ja – poppede et godt stykke op over pipen, (der var i hvert fald ret langt ned til Vang og compagni, som der i forvejen er… 🙂

Og Ole’s gestus om at dele præmie pengene, sagde du i sportens ånd pænt nej takt til. Men den gjorde dig lidt rød om ørerne, lidt hed i kinderne. Fik I hooket op til lidt spas i Trysil senere på sæsonen?
Nej vi fik desværre ikke kørt sammen i Trysil efter, selvom vi snakkede om det. Det blev på tegnebrættet som man siger!!

Fortæl os om din fod skade. Hvad skete der og hvor galt står det til?
I midten af april blev jeg inviteret til en konkurrence i Kongsberg, ca 4 timers kørsel fra Trysil hvor jeg opholdte mig. En flink gut ved navn Jonas, havde arrangeret en konkurrence for upcommers i Skandinavien i samarbejde med det norske tacky.no. Konkurrencen skulle finde sted en søndag, men kørerne skulle komme om fredagen, så de kunne lære banen at kende inden konkurrencen løb af stablen. Jeg kunne desværre ikke nå at komme før lørdag nat, bl.a. fordi jeg har en stedsans som en lodden skalle. Hvor er jeg? Nå men efter godt 5 timers søvn på et lækkert hotel, kørte vi op til bakken. Banen var et 20m langt hop 4 m højt, efterfulgt af en svær hip med ca. en meter at lande på. Korte landinger er dødens pølse i mit univers!! Det gik sindssygt godt for mig i træningen, og jeg landede alle mine tricks på det store hop fs. 720, switch bs. 540 og cab 540. Hippen kørte jeg en lang bue uden om. Så endelig da konkurrencen startede, fik jeg en monstervasker på mit første hop, hel ude af kontrol som i pipen. men efter små finjusteringer fik jeg sat nogle pæne sw bs 540 OG fs. 720 og nogle sketchy airs på hippen. Til slut skulle jeg selvfølgelig være overmodig. Sådan er det desværre for nogle, når der står tøser i lårkorte skigamascher og hepper på en. Jeg fik først lavet en superflot sw bs 540 på hoppet, og tog derefter alt for meget fart på hippen, missede landingen og landede flat fra 5 meters højde, vægten nede over min venstre fod. Resultatet var en brækket knogle i foden, som jeg kørte hjem med i Tivoli’s Citroen. Det var egentlig ikke særlig sjovt at træde koblingen med den brækket fod. Det kan jeg hel klart ikke anbefale.

I et interview fra 2004 her på Riders.dk betragtede du dig selv som en; ”Ghettorockstar med lidt til gården og lidt til gaden” – Nu har du efterhånden nået Godfather status inden for den danske Snowboard scene. Hvordan ser du selv på dette?
Det er superfedt at man er så sindssyg kendt, at hele 30 mennesker i Danmark ved hvem man er. Det kan godt stige mig lidt til hovedet. Så skal jeg bare have 2 flade og en skalle, så får jeg jordforbindelse igen. Udover det tænker jeg ikke så meget over det, drømmer måske lidt om det engang imellem. Men jeg drømmer mere om at fange monstergedden i den lokale mose!!!

Hvad syntes du ellers om niveauet på den danske Snowboard scene år 2006?
Nu har jeg ikke fulgt så meget med i den danske scene i vinters, da jeg jo har været en norsk fjeldokse i snowboardbrunst. Men hvad jeg hører fra hemmelige kilder, skulle der være dukket nogle nye ansigter frem som gir den gas uden skille lige. Det bliver da sjovt at se, hvad der sker der i den nærmeste fremtid. De har i al fald startet på det hel rigtige tidspunkt. Ellers er der vel stadig de sædvanlige halvseriøse studiehoveder, som tror at livet er studier og snowboarding i ny og næ, hvilket de vel nok kan have ret i!!

Hvilke råd vil du sende videre til de unge håbefulde danske snowboardere som drømmer om en international karriere med sponsorere, videoparts og groupier?
Tag et sted hen med en fed park, lad ikke pigerne rakke dig ned med deres buhhhen. Fuck dem, det er dig der har nosser. Glem pigerne, du har dit board, det er alt du behøver. Øv dig til du ikke synes det er sjovt længere. Gå hjem tag en lur. Næste dag er du endnu mere tændt, du skal jo lande den straight air med stil. Tænk MFM så lykkedes det måske. Når den først sidder, så er der måske ingen vej tilbage. Så kan du ikke ligge boardet fra dig igen. Det bliver dine forældre ikke glade for, men nu du jo snart 18 år, og så kan de rage dig.

På grund af din fodskade blev ’06 sæsonen overstået før du havde regnet med. Hvilke positive aspekter kan du trods alt tage med fra denne sæson?
Heldigvis skete min skade så sent i sæsonen, så jeg nåede stadig at køre mere på snowboarding end jeg nogensinde har gjort før, idet Trysil havde lys om aftenen et par gange i ugen. Klippene er alle fra Trysilparken, som uden tvivl er den bedste park jeg har kørt i, hvis den da bare havde en ordentlig halfpipe!! Noget som jeg blev bedre til i Trysil, har nok været ikke at falde så meget, da det har været ret iset meget af tiden. Jeg blev god til at lande på brættet først, og så derefter falde, i stedet for at lande direkte på mit smidige, spændstige, men også skrøbelige corpus.

Kan du løfte lidt af sløret for planerne for næste sæson?
Jeg har ikke fastlagt noget endnu, har lidt overvejet en sæson i Vallåsen, og bliver det ikke der, så bliver det i alt fald et sted med lige så fed en park, og lidt større hop, bare 25 m!!!

Hvad sker der ellers her henover sommeren?
Jeg gik i gang som murerarbejdsmand igen for snart to uger siden, men er nu sygemeldt i mindst 3 uger igen, fordi mit brud i foden ikke er helet. Ærgerligt da jeg gerne ville have været med på en 2 ugers tur til frodige Østrig med det danske snowboardteam: “the one and only streetgangsters of credibility society mountainseekers”(aka. frost-crewet), men det må vente. Som Arnold siger: “I’ll be back sooner or later alligator”

Vi så dig for nyligt som fotograf på Nordkysten, hvor du filmede din brormand på Windsurferen. Kunne du måske selv finde på at starte på en ny board sport?
Ja det kunne være hel vildt at starte med at windsurfe her om sommeren sammen med min tvillingebror Nic P, som er 10kg tyndere og i mine øjne grimmere. Det kunne være fedt at få den samme trang til denne sport som med snowboarding. Så kunne man jo være beskæftiget næsten året rundt.

Her til slut, er der et par skud der skal ud eller et par tøsers telefonnumre til Mikkel Asmussen?
En stor tak til Forum, Foursquare, Spy og Bobby’s Boardshop. Det har hel klart gjort mit liv en del lettere ikke at skulle tænke på at bruge penge på udstyr.
Mikkel A har vist ikke brug for telefonnumre, for nu bor han i lækkert hus i Skovshoved!

Her er 2 filmklip fra CAP P’s backyard, Parken i Trysil

Riders.dk ønsker CAP P held og lykke med genoptræningen og jagten på den store Gedde – Hvad med at jage lidt friske danske sommer sild i stedet…