Interview med Ida Jespersen
Navn: Ida Kirstine Juel Jespersen
Nick: White shadow, Ode
Alder: 17 år
Hjemstavn: Lillehammer
Sponsorer: SOS, 540, Ski-xtreme og Rossignol
Favorit trick: Air walk i pipen! 540 poonani.
Bedste resultat: DM slopestyle ’06 og US Nationals ’06 pipe og slopestyle
Favorit Park: SnowPark NZ
Fortæl lidt om hvordan og hvornår din interesse for ski begyndte?
Det startede da jeg var 15 år og kom med på det meget “seriøse” U19 landshold, jeg sluttede hurtigt med racing, og drog til Jackson Hole, WY sidste år, for at kører noget freeride.
Jeg begyndte at bruge lidt tid i pipen, og i New Zealand blev jeg helt hooked på freestyle!
Du har været med på sommerens Camp NZ, Hvordan var det?
Det var det fedeste!!!! Vi havde det mega sjovt og det var enormt lærerigt! Nikolaj Vang fik mig virkelig til at steppe det op!Det var den bedste træning og SnowPark er jo the shit! 🙂
Du har også været på sæson i Jackson Hole, hvad har betydet mest for dit skiløb?
CampNZ betød nok mest for mit skiløb (i hvert fald som det er nu) for det var der jeg lærte at jibbe og det fik mig til at vælge at tage på NTG (Norges toppidretts gymnas) newschool og give mig nogle mål på internationalt niveau. I JH var det mest freeride jeg kørte, og jeg udviklede mig meget i powder og droppe klipper. Jeg ville egentligt have kørt big mountain konkurrencer, men når man er 16 år, får man ikke lov at være med! 🙁
Nu er du så begyndt på ski gymnasium i Lillehammer, og selvfølgelig kommer du til at udvikle dit skiløb, men hvilke forventninger har du selv til det?
Jeg har meget høje forventninger til mig selv, jeg er ikke rejst fra mine venner og familie for at lalle rundt 😉 Jeg skal begynde at kører en helt masse konkurrencer til vinter, og jeg har fået et fantastisk tilbud om at træne med det norske landshold i pipe, og det kan vel ikke være bedre træning. Så hvis jeg ikke bliver bare lidt god, så har jeg vel bare manglende talent 😉
Fortæl os lige hvordan sådan en dag på et ski gymnasium ser ud?
Hmmm. Der er ikke særlig meget skole, det er helt sikkert! Vi starter kl. 8 med trampolin eller styrke træning indtil frokost og så har vi 2-3 timers skole. I vinteren skal vi på ski hver dag efter frokost, det er cool!
Hvordan er det at bo i Lillehammer?
Det er jo ikke ligefrem en party by så der sparer man en del. Der er heller ikke så mange butikker til at shoppe sig fattig i, så det dyreste er alle de konkurrencer jeg skal rundt til, så jeg håber på at jeg kan få noget økonomisk støtte.
Skal du forsvare titlen som Danmarks bedste i slopestyle?
Ja det skal jeg helt sikkert, og så skal jeg have den i pipen, men jeg håber også, at det ikke bare bliver Maj og mig, som skal ligge og kæmpe om guldet, men at der kommer en masse nye tøser med for det mangler vi sgu. Så her er en opfordring til alle tøser, der har et lille hang for parken, at de må komme til Avoriaz i uge 6, i det mindste for at feste og heppe!!!!
Sidste år gik du stort i pipen til DM, ser vi en endnu bedre Ida næste DM i pipe?
Haha! Det håber jeg da. Lige nu er jeg i Zermatt og har aldrig gået så højt før, drengene kan vente sig haha…
Nu hvor du går på ski gymnasium i Norge, bliver der tid til andre danske events som Springsession?
Ski-xtreme hjælper mig med at kunne komme af sted, så det skal jeg helt sikkert. Jeg skal jo forsvarer en dm titel, og så skal jeg bare have det sjovt! Jeg håber på at få mine danske venner med, så jeg også får tid til at se dem! Men hvis der kommer andre konkurrencer, må jeg jo desværre prioriterer…
Hvilke råd har du til andre piger der måske har lidt problemer med at slå igennem i denne mandeverden?
Der er ingen problemer med at komme igemmen i denne “mandeverden”, det er en kæmpe fordel at være pige i denne tid, den internationale pigescene er i en kæmpe udvikling og der kommer meget fokus på det, så det er med at følge med nu! Det er bare at stille op, give den gas og vise at vi ikke er nogen tøsepiger!!!! Det kunne være lidt cool hvis vi kunne lave en pige samling ved DM, for at få nogen flere piger med…. Så hvis der er nogen som er interesserede må I give noget feedback!
Riders.dk bliver lige nød til at vide om du stadig bruger seler. Normalt er det ellers noget der hører ældre mennesker til?
Selvfølgelig! Seler er så IN!!
Er der nogen hjemme i DK med eller uden ski på, der skal have et shout?
Sophie Overskov er min største support og hun kommer helt sikkert til at vise sig til dm! Og så skal jeg sige tak til de tre små….. Mads, Mikkel og Emil for en super hyggelig tur i NZ! Og Vang som har hjulpet mig mega meget! Mad props til Faw McPimp Po-Po-Poonani norsk pimp! The NTG-Unit! 😉