Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Interview med Kurosh Kiani

windsurf

Interview med Kurosh Kiani

Navn: Kurosh Kiani
Alder: 25
Målsætning: At være blandt de bedste i verden til windsurfing
Sponsorer: POINT-7, STARBOARD, RIDERS
Hvordan har du forberedt dig gennem vinteren?:
Min vinter har været meget stressende. Jeg kom lidt sent af sted sydpå for at træne, men til gengæld fik jeg to måneder med et par timer på vandet næsten hver dag. Jeg har haft fantastiske træningspartnere under mit ophold på Sardinien, som jeg føler, har givet mig mere styrke og selvtillid til at give den MAX når det gælder. Jeg har lang vej igen, men jeg fik virkelig åbnet øjnene for nye måder man kan motivere sig selv på samt presse ALT fart ud af grejet. Med hjælp fra min ”boss” Andrea Cucci og ”Old man” Røgild, føler jeg at jeg har nogle flere værktøjer til at klare mig igennem sæsonen med fornuftige resultater som jeg kan være stolt af.
Hvem tror du bliver dine værste konkurrenter/de hårdeste i DK?:
Der er ingen tvivl, Kasper Juul er mega godt kørende, ”old man” Røgild og selvfølgelig Jesper Vesterstrøm. Fra sidelinjen kommer Nikolaj Kruppa som pressede mig vildt meget til sidste stævne. Derudover holder jeg et meget vågent øje med ”the junior gang” (Søren Buhl, Seb Kornum, Danni Jakobsen og Don Fischer), som jeg synes gør det mega godt og imponerer mig hver gang jeg ser dem. På international plan er der rigtig mange, men personligt har jeg et udestående med nogle franskmænd og nogle polakker, som jeg gerne vil se komme i mål bag mig i år.
Hvilke stævner kommer vi til at se dig i, i år?:
Min plan er nogenlunde den samme som sidste år. Den står bl.a. på British Open, formula Gran-prix og EM i Polen, World Cups i Costa Brava, De kanariske øer, Tyrkiet og Sylt, og selvfølgelig VM i Portugal i slutningen af året. Derudover undgår man nok heller ikke se mig til alle de danske racing stævner samt forhåbentlig på vestkysten i slutningen af sæsonen. Hvis alt går vel på det tidspunkt, kunne jeg rigtig godt tænke mig at deltage i alle formula Gran-prix i sydamerika som foregår i oktober/november
Noget nyt på programmet for sæsonen 2008?:
Ja altså min sæson start var jo ret vild. Jeg hoppede på POINT-7 teamet, hvilket har givet mig fantastiske muligheder for at udvikle mig sportsmæssigt og personligt. Jeg kan sige at efteråret for min vedkommende står på meget hård træning. Derudover har jeg valgt at skære antallet af stævner ned til en respektabel størrelse for at kunne forberede mig bedre til hvert enkelt stævne.
Nogen du gerne vil takke her til sidst – så får du lige muligheden! J:
Hmm, nogen jeg vil takke? Ja der er nok mange. Men specielt vil jeg sige tak til mine sponsorer fordi de virkelig har bakket mig op i år. Og derefter er der jo alle drengene i KBH området, som bare er super træningspartnere deriblandt Peter Havn som har hjulpet mig når jeg er kommet grædende med smadrede sejl, samt har givet mig mange gode råd. Og så er der jo altid vennerne og familien, de har altid været en rigtig fed støtte for mig.
Mange tak for interviewet, Riders.dk ønsker dig held og lykke med den kommende sæson!

Læs meget mere om Kiani på hans online blog: kiani.dk/kk

Read more

windsurf

Neilpryde Ø- Grandprix 2008, Venø-rundt

Så er det på Søndag d. 18. maj at årets 2. afd. af Neilpryde Ø-GP løber af stablen ved Venø..

Læs mere
ski

Freestyle weekend i Snow Dome

Weekenden 11-13. april steppede Snow Dome op. Parken var shapet to the max!

Læs mere