Interview med Lars Green D-31
Fakta
Navn og sejlnummer: Lars Green Den-31
Alder: 33
Hjemstavn: København
Sponsor: RRD, North Sails, Kitepusher.dk, Pat Love.
Resultater: Rank 4 i freestyle og 5 i bølger i DK. Vinder af King of the Fjord 2005, Nr. 7 til NM 2005, Nr. 5 til sidste DM i wave, Nr. 5 i Holland 2004, Nr. 4 i Sverige 2003.
Køretøj: Min trofaste Chrysler Grand Voyager
Hvordan har du forberedt dig til årets Tour?
Jeg har forberedt mig godt i wave med en vindfyldt træningstur til Gran Canaria. Vinteren har været brugt på styrketræning og mental forberedelse til stævnerne.
Nogen nye moves?
Shaka og upvind wave360, men mangler stadig at få stabilitet på dem. Ligeledes at få mere højde på mine hop og mere flydende waveriding.
Hvor forventer du dig at placere dig bedst – Freestyle eller Wave?
Jeg træner hårdt til både Wave og Freestyle, så jeg håber at få nogle gode resultater i begge discipliner.
Hvad forventer du dig af niveauet på årets Wave/Freestyle Tour?
Niveauet er virkeligt højt og vi er en lille skare af meget ambitiøse windsurfere, så der bliver kæmpet til sidste sekund af hvert heat og ingen kan vide sig sikre på sejren…
Har du fået dit udstyr trimmet ind?
I april skiftede jeg til RRD, hvor jeg har indgået en toårig aftale med Kitepusher.dk. Her ud over har jeg skiftet til North Sails. Jeg er meget glad for det nye udstyr, som spiller godt sammen og passer perfekt til min sejlstil 😉 Billederne taler sit klare sprog…
Vi ved du er helt på beatet med hvad der sker i miljøet. Hvem regner du med går hen over overrasker os alle i år?
I både Wave og Freestyle bliver der tæt kamp og vi er mange som ønsker at gøre kampen hård for Robert og Mads. Der er især fire up-comming stars, Kenneth Danielsen, Casper Pedersen, Martin Sørensen og Anders Rasmussen, som vi vil præge sæsonen både innovativt med stil og nye tricks, samt med deres iver for at vinde… Lars Petersen er på vej tilbage i Freestyle efter sin skade, Mads Bjørnå er helt fremme og viser storform, Robert er altid stærk i Wave – det bliver en meget spændende sæson! Jeg føler mig også meget godt rystet til at komme i nærheden af podiet…
En stribe billeder af Lars In Action. Både fra Havstokken og fra GC