Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Interview med Nick Jacobsen

kitesurf

Interview med Nick Jacobsen

Fakta
Navn:
Nick Jacobsen
Alder: 18 år
Backyard: Bellevue strand
Sponsorer: Slingshot Kiteboarding, PLASMA boardriding, Skærbæk dentist, Oneil wetsuits
Van: Mors Suzuki

Nick fortæl lidt som dig selv, hvor du kommer fra, hvad du har lavet de sidste par år m.m.
Født og opvokset i en lille flække nord for København ved navn Taarbæk. De sidste 2 år har jeg arbejdet på at blive prof. kitesurfer, hvilket jeg stadig stræber efter!

Du var jo over og besøge Slingshots testcenter i USA for nogle uger siden. Fortæl lidt om hvordan det var der ovre?
For det første var det en kæmpe oplevelse i sig selv at komme bag om Slingshot og møde hele organisationen. Derudover var det fedt at få lov til at teste 07 prototyper.

Hvordan det var at komme fra den sløve danske sommer også pludselig skulle ud

og træne sammen med de allerbedste i verden?
Ideel træning i og med udfordringerne var så store.

Kunne du lære Ruben Lenten og Aaron Hadlow lidt tricks?
JA!!! Lærte Ruben at køre bil, og Aaron at launche hans kite i powerzonen.

Hvordan er forholdene derover i The Gorge, er det ligeså vildt som alle siger?
I forhold til danske forhold er det vildt, men jeg vil mene at Sydafrika er endnu vildere.

Hvad med de næste par år, satser du stadig hele butikken for at blive Danmarks næste pro kitesurfer? Og hvordan ser du selv på dine chancer for at det lykkes?
Jeg tror at Morten Lübbert kommer til at rykke helt vildt over vinteren, da han skal til Brasilien med mig, derefter til Australien.

Kitetour’en næste år, hvordan ser du på det, tror du stadig at det er de samme navne som vil præge top 3 eller vil vi se nogle nye navne der kan blande sig i top 3?
Jeg tror at gutter som Lars 47 Dam, Jan A og Jonas Dalhof kommer til at præge toppen af dansk kitesurfing.

Fortæl hvordan du opfattede Xboard games på Amager Strand?
Jeg syntes det var ærgerligt at der ingen vind var. Men bortset fra det var det et super tjekket arrangement.

Vi har bidt mærke i at du for nylig har fået klippet dit velkendte hår, nu har du haft lidt tid til at teste det af i… Hvad siger pigerne til dit nye look?
Jeg er faktisk begyndt at snakke rigtig godt med pige. Men det handler nok også om, at de siger jeg ligner en kvinde.

Hvad er dine planer for den kommende vinter sæson, kalder Sydafrika igen eller skal du under nye himmelstrøg?
Har lige været en uge på Rhodos. Udover det skal jeg til Brasilien, Sydafrika og muligvis Australien med Lux og Lübbert. Brasilien med Lübbert bliver alt for vildt, han skyder den altid så meget af på vandet så det er go inspiration!

Her til sidst, er der nogen der skal have en hilsen eller en over nakken?
Min hilsen går ud til min gode ven Bjørn, som satser alt for at nå toppen i DK.

Read more

windsurf

Træningslejr for U-20 windsurfere den 15.-17. oktober 2006 i Kaløvig

Dansk Sejlunion inviterer til U-20 træningslejr for Formula og RS:X i Kaløvig. Lejren er samtidigt for alle ungdomstalenthold under Sejlunionen, så dette er en perfekt mulighed til at få gode erfar...

Læs mere
windsurf

Resulater fra Lynæs, Slalom-Dm og Rangliste klar

Så er der masser af resultater klar på dbo.dk.

Læs mere