Interview med Nikolaj Bjørn Eriksen
Hey Nikolaj, du er på GC lige nu. Hvordan er forholdene. Har i haft nogle Nuclear dage?Ja! Claus Larsen og jeg er hernede i 13 dage og sidder og får den sidste kop mokka, inden vi skal hjem. Vi har været mere end heldige med 12 dage på vandet. En dag med Icon 5,3 resten for det meste med 4,5, men også 4,0 og 3,5. Dertil skal siges, at når vi sejler med 4,5 sejler de fleste 3,7-4,2, så der har været fin vind.
Hvad har du lavet over vinteren?
Jeg har arbejdet en del og var med min kæreste Christina på en tur til London. Ellers trænet lidt styrketræning og hygget med gutterne i Odense. Men ingen windsurfing.
Du har skiftet dine Tabou boards ud med JP. Hvilke JP modeller har du valgt?
Ja, jeg har valgt Real World Wave. Jeg er jo blevet lidt af en bamsefar, så tænkte at en 92 liter waveboard kunne løfte numsen fri af vandoverfladen. Derudover har jeg en 74 liter. Da jeg ikke har sejlet over vinteren i Danmark, er det først på Gran Canaria jeg prøver dem, hvor det stort set kun er 74 liter brættet jeg har prøvet. Men det fungerer rigtig godt.
Du er en af Dk´s bedste wavesejlere når det rigtig blæser og der er helt sikkert mange der frygter at se dig til de danske stævner. Stiller du op i 2009?
Det er ikke noget jeg har planlagt, især da jeg for sjældent får sejlet. Men på den anden side, synes jeg det er kanon hyggeligt at mødes med de gamle og derudover opleve young guns udvikle sig og se den lyst og motivation, de har på vandet. Så måske deltager jeg hvis vejrudsigten ser fin ud. Desuden glæder det mig at se flere og flere piger der deltager og i det hele taget windsurfer. Her på Gran Canaria er der overraskende mange piger, og de giver den temmelig god gas på vandet!
For to år siden skiftede du fra NP til Simmer. Du nåede lige at få de nye Simmer Icons med til GC. Kan du mærke stor forskel fra 2008-2009?
Jeg var allerede meget positiv, da jeg sidste år for første gang prøvede et Simmer Icon fra 2008. Jeg nåede lige at få de nye 4,0 og 4,5 fra 2009 med til Gran Canaria. De spiller max! De er powerfulde, men stadig med imponerede handling og fuld kontrol, når det blæser. På Gran Canaria er der særdeles mange, der sejler med Icon 2009, og der var stor begejstring også for de større sejlstørrelser, så dem glæder jeg mig til at prøve. Ligesom i 2008 er de meget lette i hænderne og i manøvrer.
Pozo er kendt for at bringe nye Europæiske navne på World Cup scenen. Kan vi vente noget nyt?
Alle taler om Phillip Koester på 15 år, der med tyske forældre har boet sit liv på Vargas strand på GC. Allerede sidste år blev han 5 i single eliminering i Pozo World Cup, men flere mener at han kan vinde på GC. Vi så ham ikke sejle, da han er på Maui, men knægten skyder perfekte dobbelt, push forward og er en seriøs bølgeridder.
Der er i det hele taget mange unge knægte på ”Young Gun” udstyr, som gør, at de kan sejle, selvom det blæser. Der var en knægt på 13 år, som rystede super små brætter og sejl op af posen. Den ene dag overvejede han, om det var hans 2,5 eller 2,7 m2 sejl han skulle bruge !! Claus så også Daida Moreno dirigere en lille dreng (tror han vejede 30 kg.) i at lave forlæns loop. Hun var ingen kære mor. Efter hvert halsbrækkende forsøg, blev han beordret til at prøve et nyt!
Er der ellers lidt nyheder at bringe med fra Gran Canaria?
Ja. Vidar Jensen N44 har åbnet sin egen cafe i Puerto Rico med navnet N44. Rigtig hyggelig café der ligger i centrum. Han gav en vældig god service, så klart et besøg værd. Vi tog lidt billeder og der ligger flere på facebook (søg under N44). Jeg tror dog stadig vi fortsat får ham at se i World Cup toppen, for han fyrede den godt og grundigt af på vandet.
Du er jo gammel racesejler. Overvejer du at anskaffe dig noget gear igen? evt. wild west slalom?
Da jeg læse artiklen om Mikkel A på Hawaii og så de fede slalom billeder tændte det mig en del. Har snakket med en del af de gamle race gutter, og flere er tændte så som Claus Larsen, Thomas Larsen og Lauge.. Spørgsmålet er bare om vi får gjort noget ved det, da det både er dyrt og kræver tid. Sidste år købte jeg lidt kite udstyr, da det sjældent er godt at windsurfe i bølger på fyn. Det er også sjovt, men kan nu ikke måle sig med følelsen af windsufing, når det spiller.
Tak for din tid og forsat god vind på GC.
Billederne er taget af Dani Bohnhof.