Interview med Rasmus Johnsen, der leder kampagnen Surfer to surfer (S2S)

Kort om baggrunden
I Thy findes nogle af Europas bedste surfsteder. Surfernes til tider massive tilstedeværelse i Thy har siden slutningen af 80-erne skabt problemer. Det er et faktum.

Surferne har løbende været beskyldt for at fylde for meget og bidrage med for lidt. Kommunerne og dele af det lokale erhvervsliv har til gengæld været beskyldt for ikke at gøre nok for at udnytte det potentiale, der ligger i surfing.

Hvem repræsenterer du/I?
Jeg er ansat af Surfklubben NASA i forbindelse med projektet Building the Cold Hawaii. Det er et langt stykke ad vejen mig, der sammen med Surfklubben NASA skal forsøge at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Hvad er motivationen bag S2S kampagnen og hører det sammen med projektet Building the Cold Hawaii?
S2S kampagnen er et delprojekt under Cold Hawaii projektet. Motivationen er en direkte udløber af Save Middles kampagnen og arbejdet med genåbningen af Vandet Sø.

Ok. Start med at fortæl om Cold Hawaii projektet?
Vi er blevet smidt væk fra Vandet Sø. Stedet er afgørende for vores børn og unge, når de skal lære at sejle og begyndere i det hele taget – det gælder turister såvel som lokale.

Middles ved Hanstholm, Danmarks ubetinget bedste bølgespot (windsurfing/kitesurfing), er truet af lukning. Hanstholm havn vil udvide med byggeri præcis der, hvor vi surfer.

Desuden er der en række andre områder, som lige nu benyttes til wind- og kitesurfing, hvor det er ulovligt at opholde sig med det formål. Vi vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi også der for alvor får kniven.

Det er med udgangspunkt i den situation, at vi har lanceret projektet Cold Hawaii. Projektet er

vores bidrag i mødet med andre beboere, kommuner og erhvervslivet i Thy. Vi har faktisk overtalt hele tre kommuner og 18 virksomheder om, at de skulle smide penge i projektet.

Det har været en lang og benhård proces, der nu betyder, at vi i fællesskab har erkendt, at forholdene skal udnyttes på den bedst tænkelige måde, og at en stor del af problemerne skyldes manglende planlægning og indbyrdes kommunikation.

At vi er nået hertil, betyder ikke, at det hele er fryd og gammen. Det er mange ting, der skal falde på plads, hvis vi skal præge udviklingen – og mange, mange interesser, der skal tages hensyn til. Meget, rigtig meget, er usikkert.

Og Surfer2Surfer-kampagnen?
Lokale surfere fra Surfklubben NASA har lanceret S2S-kampagnen i fællesskab. Det blev vedtaget på basis af et talstærkt fremmøde i forbindelse med klubbens årlige generalforsamling d. 22/4, 2006.

Vi gjorde det, har gjort det og gør det for at sætte den alt for ensidige opfattelse af surferne på spidsen – ganske enkelt ved budskabet: Earn and return respect don’t be a sponger.

I forbindelse med de mange møder og diskussioner/samtaler vi har haft med lokalbefolkning, kommunal forvaltning og politikere, er vi igen og igen blevet konfronteret med påstanden om, at surferne fylder og meget og bidrager med for lidt.

Konkret har man netop henvist til den til tider massive campering uden for campingpladserne. Det har skabt problemer på Ørhage i Klitmøller og på parkeringspladsen ved f.eks. Vandet Sø.

Generelt har vi oplevet, at lokalsamfundet har haft svært ved at tage os alvorligt. Vi er blevet opfattet som asociale, der uden tanke for andre i bogstavelig forstand blæser på andres interesser og behov.

I al den tid, har vi forsøgt at overbevise folk (og fæ) om, at det er et alt for forenklet billede af surferne. Vi har refereret til mange positive ting ved surfing – lige fra øget bosætning i Klitmøller over markedsføring af området til turisme, og det positive ved indflydelse fra andre idrætskulturer over i købet fra det store udland osv.

Derfor følger vi op med at sige: Hvis du er en af dem, der camperer uden for campingpladserne, så kør ind på en campingplads.

På den måde viser du, at du dybest set ikke er en af dem, der fylder for meget og bidrager med for lidt. Du med andre ord med til to ting: 1) at rette op på et – for at sige det mildt – skrantende image. 2) at give os ro til at arbejde på en løsning, der er bedre for alle parter og dermed både surfere og lokalbefolkning.

Samtidig har det selvfølgelig været ud fra et ønske om at tage tyren ved hornene og dermed selv turde stille det kritiske spørgsmål, så at sige inden for egne rækker: Er du en sponger – fylder du for meget og bidrager du med for lidt – og hvis ikke hvorfor? Og tag ikke fejl – vi stille os selv de samme spørgsmål, hvilket projektet også er et udtryk for.

Det har vi, som forventet fået slag for, men vi har et langt, langt stykke ad vejen mødt forståelse og respekt for vores ønske om at tage ansvar og gøre noget – før det er for sent. Vi skal alle sammen være her, også selv om det kræver, at både surfer og ikke-surfer i visse tilfælde må hukke en hæl og klippe en tå.

Det har faktisk givet nogle rigtig interessante samtaler og en viden, som vi helt klart kan bruge og vil bruge i vores videre arbejde. F.eks. har en del folk svært ved at forstå, at de skal betale for at køre ind på en campingplads. Det er der en god grund til.

Kører man i en autocamper, og det gælder ikke kun surfere, det gælder også ikke-surfere i autocampere, vil man gerne betale, men kun for de ting, man har brug for.

Til gengæld vil man gerne betale for at holde et sted, evt. for at kunne tømme sine tanke og fylde vand på. Af og til vil man også gerne betale for at køre ind på en campingplads – f.eks. for at tage en ordentligt bad, vaske tøj osv.

Det er interessant, for det betyder, at campingpladserne måske bare ikke kan tilbyde det produkt, som stadig flere efterspørger.

Et rygte går på at det er jer der står bag lukningen af Vandet Sø, for at møde jeres modparter i lokalmiljøet?
Er der nogen, der påstår det, er det i bund og grund en vanvittig påstand. Især når S2S kampagnen netop handler om også at legitimere genåbningen af søen – for slet ikke at tale om al det arbejde klubben, bl.a. i samarbejde med Dansk Sejlunion, løbende har lagt i og lægger i det arbejde.

Endnu en klassisk fordom er, at I optræder som Politi. Den jydske surf-mafia. De nordjyske sheriffer. Hvad siger du til den kritik?
Det ligger inden for rammerne af de slag, jeg talte om før. Og det nogle af de slag, der gør ondt.

Det vigtigt at forstå, at vi bestemt ikke gør det her, fordi vi synes det er fedt. Det er faktisk ret ufedt. Her tænker jeg ikke på det at køre af sted sent om aftenen og komme hjem endnu senere.

Jeg tænker på, at det faktisk kræver en del, at gå hen til folk og sige, – ‘det du gør – og måske har gjort i mange år – er ikke vejen frem’.

Man overtræder en eller anden grænse. Uden ellers at drage sammenligning er det lidt som når en eller anden åbner vinduet i bilen og smider denne her pose med Mac Donald affald ud på parkeringspladsen. De fleste tænker: Det er da ikke så fedt det der – men der er langt fra det og så til rent faktisk at sige det til vedkommende.

Hvor travlt har I?
Vi har pænt travlt. De 30, der har meldt sig til kampagnen, har forpligtet sig på en uge, hvor de kører tirsdag, torsdag og lørdag. Men det er blevet til en del mere end det.

Vi er nogle stykker, der har været meget omkring – og igen, det er ikke for at jage med folk, det kan vi jo heller ikke, når det kommer til stykket. Det er ud fra ønsket om at komme i snak med så mange som muligt. Vi søger at forklare folk, at det er alvorligt – at stederne lukker, ja, er lukket.

Og så tager vi snakken om, hvad det er de gerne vi have i stedet for – slet og ret alternativt til den campingplads, som de altså ikke benytter. Som regel fordi det opfattes som for dyrt i forhold til det, man får, når nu man alligevel har det hele i bilen. Hertil kommer de kulturelle forskelle. Nogen har ganske enkelt meget svært ved at forene surfkultur med kulturen på en gennemsnitlig dansk campingplads.

Hvilken stemning bliver I mødt med, når I forklarer jeres sag?
Faktisk er vi ikke blevet mødt med mange negative kommentarer. Vi har nok kunnet fornemme en vis modvilje i nogle tilfælde, men det er også det.

Vi har af bagveje hørt, at dele af kulturen brokker sig. Det går fra surf-strissere over jysk surf-mafia til at vi bare er nogle fjolser.

Men ligegyldig hvad er det svært at forstå, at folk, der selv surfer, kan have noget imod, at vi gør noget aktivt for at bevare surfing i Thy. Og egentlig er det lige meget, bare de kører ind på en campingplads, så vi kan få ro til at arbejde videre.

Hvad er den værste I har fået oplevet?
Det værste har ikke været det, vi har oplevet, når vi har været rundt for at snakke med folk. Det værste er alt det vi ikke hører. Det kommer fra folk, der går og ævler i krogene – i stedet for at komme frem med nogle relevante synspunkter og argumenter.

Ca. halvt inde i perioden var der forlydender om grupper, der gik og brokkede sig – kort sagt piskede en stemning op. Vi har hele vejen opfordret til dialog – sagt, at vi gerne ville mødes og forsøge at finde en fælles forståelse. Men der sker ikke noget. Det er det værste.

Er det ikke at ødelægge surferstilen at kræve folk SKAL bo på campingpladser?
Humm – surferstilen, det har vel ikke så meget med campingplads eller ikke campingplads at gøre. Den slags er meget subjektivt – og derfor også det, jeg siger nu:

Jeg er dybest set af den opfattelse, at stilen er stilen på vandet, hvor man for øvrigt også skal overholde visse regler. Gør man ikke det – fucker det også op derude. Sådan er det, – når man ikke er Palle alene i verden.

Stil er sgu da at melde sig ind i kampen – den kamp, der handler om at argumentere for sin ret til (også) at være i et område. For vores vedkommende handler det om, at finde de præmisser, hvorved vi får ret til plads samtidig med at andre også får deres del af kagen. I erkendelse af, at vi ikke er de eneste, der vil noget.

Eksemplet er Middles. Det ligger på jord, der ejes af Hanstholm havn. Sidstnævnte vil også noget. Det afspejles f.eks. i, at de årligt samlet omsætter for et pænt stykke over halvanden milliard. De gør da absolut intet, fordi de synes surfing er fedt. Tilsvarende med folk, der synes at fugle er det det mest fantastiske i hele verden. De er da totalt ligeglade med surfere, hvis det vi gør, er lige der, hvor de fugle de kikker på findes.

De bliver til gengæld nødt til at indrette sig, hvis vi overbeviser de rigtige mennesker om, at vi har en bedre sag. Det sidste er stil – frem for situationen, hvor man, når det hele er overstået, sidder og jamrer over det, man engang havde, men ganske enkelt ikke magtede at tage vare på.

Præcist som det parforhold, der gik i stykker. I den forbindelse er der da heller ikke noget værre end folk, der jamrer over det, de skulle have gjort, mens tid var. Der er en vej frem, det er at gøre det, mens tid ER, og det ER det, vi gør.

Det er stil – men som nævnt min egen opfattelse. Jeg mener: Hvor meget stil har man, hvis man er surfer – uden et sted at surfe?

Det hele handler om penge – ikke om soul – Ved at strømline det, risikerer vi så ikke at områdets sjæl forsvinder?
Det er sjovt – det handler om penge. 9 ud af 10 siger, at de ikke kører ind på en campingplads, fordi det er for dyrt. Til de resterende 10 % – hvad er det for en sjæl, I taler om – hvis jeres handlinger er det, der betyder, at vi får kniven i alle andre sammenhænge?

Når det er sagt – og her taler jeg igen for egen regning: Den sjæl, vi taler om findes ikke. Det er noget vi iscenesætter. Virkeligheden er, at vi lever i et land – og en verden, hvor hver eneste kvadratcentimeter er underlagt bestemte love og regler, og hvor alt i sidste instans er et spørgsmål om penge eller økonomi.

Der er en vej frem: 1) at blive skrevet ind i de regler – med andre ord: her må gerne surfers, 2) at bidrage til den økonomi, der får tingene til at hænge sammen – f.eks. drift af en standplads for autocampere.

Hvad man derudover gør og lægger sjæl i, må være op til den enkelte. Det er hårde betingelser og lyder muligvis kynisk, men det er ikke desto mindre sådan, det er.

Hvor er DBO henne I jeres projekter og planer?
Jeg har indtryk af, at de bakker op – men ellers har de vist travlt nok med at få deres ting til at hænge sammen.

Hvem støtter jer ellers?
Der er mange, der støtter op – og jeg har allerede nævnt dem, der støtter Cold Hawaii projektet økonomisk. Dansk Sejlunion bakker også op.

Men det er jo ikke ensbetydende med, at de bare klapper i deres små hænder, ligegyldig hvad vi siger. Præmisserne er de samme – f.eks. fra kommunernes side: Fortæl os, hvad I har brug for – og lad os så forhandle, indbyrdes og med ALLE de andre, som også mener, at de har retten.

Hvordan kan man følge med i, hvad I laver?
Puha, that’s the tricky one – for en ting er at gøre noget, noget andet er at dokumentere det, man gør. Det bliver hurtigt til dobbelt arbejde. Og selv om det er intet mindre end ufatteligt relevant, må vi bare erkende at døgnet ikke har mere end 24 timer.

Det bedste er nok at følge www.coldhawaii.eu, som er den hjemmeside, der følger projektet Building the Cold Hawaii. Ellers har Surfklubben NASA (Danmarks mest sexede surfklub) sin egen hjemmeside på adressen www.nasa-klitmoeller.dk.

Ellers er der jo jer – pressen – som i et eller andet omfang vel også føler jer forpligtet til at følge de ting, der rammer kriteriet for væsentlighed i det her tilfælde inden for surf og vandsport i det hele taget 😉