It's the D.A.F.F.'s 2005
3 af jurymedlemmerne tog imod og indledte med at fortælle røver historier fra dengang i 1997, da den første adventure film festival blev holdt i en et-værelses lejlighed på Godthåbsvej. Frederik Jakoby fremviste stolt prisstatuetterne. En monster isøkse. Endelig en pris der ikke går fra hinanden, når en eksalteret vinder taber den under sin takketale.
Første kategori var bedste Bedste Aktionssportfilm. Juryen forklarede denne kategori, som pladsen, hvor nørderne kunne gå amok. Uden nogen egentlig historie.
Prisen gik til den amerikanske mountain biker Aaron Chase og hans film Counterparts. Filmen følger ham rundt, hvor han gir den gas på alle tænkelige og utænkelige steder. Lydsporet i det klip vi fik fra filmen sagde det hele. ”Here Comes Trouble with a Capital T.”
Aaron Chase var desværre ikke til stede for at modtage sin isøkse. Han var vist ude og cykle.
Næste kategori var Den Filmiske Pris. Den gik til Jack McCoy’s surffilm Blue Horizon. Juryens kommentar; ”Filmen udmærkede sig på filmisk vis med nogle helt unikke billeder.” De uddybede med at; ”Jack McCoy er gået efter billederne.”
Redaktionen på Riders kan kun stemme i med koret. Du får fornemmelsen af at være med helt inde i tuben, under den og nærmest bare med.
Jack McCoy var heller ikke tilstede, så han kan se frem til at få en isøkse med posten en af dagene.
Juryens Specialpris var 3. kategori. Prisen skal gå til en film der kan fange alle. Valget var faldet på danske Henrik Edelbo og hans film Mongolian Tyres.
Filmen handler om en gruppe skatere, som har hørt, der skulle være en kæmpe skatepark ude i Ulaan Baatar, Mongoliet. De vil tage ud og renovere den. Da de ankommer, er parken revet ned! Filmen vinder og bæres af at historien herfra tager fart og bliver en fantastisk beretning om mødet med lokalbefolkningen. Og skating… Da Ulaan Baatar er bygget i klassisk russisk betonromantisk stil, er byen nærmest en stor skatepark, så rødderne fik skatet alligevel.
Henrik Edelbo var naturligvis glad for sin isøkse og udtalte at; ”Selvom min film startede på glatis, endte det med et flot resultat, som jeg også selv er meget tilfreds med.”
Den 4. kategori var Årets Danske film. Den gik til Michael Thy for hans dokumentar Rejsen til den anden side om dansk/amerikaneren Chris MacDonald’s deltagelse i ektremcykelløbet Race Across Amerika. Det er en god historie. Og en ekstrem historie. 5.500 km på cykel på 9 dage, med kun 11,5 timers søvn.
Michael Thy, havde oprindeligt mødt Chris MacDonald til spinning i S.A.T.S og her havde de snakket om Chris’ projekt. Michael Thy havde med det samme indset, at her var en fantastisk historie.
Sidste kategori var Årets Bedste Film. Den gik til filmen Sur Le Fil des 4000. Filmen om to bjergbestigeres forsøg på at nappe alle 82 alpebjergtoppe over 4.000 meter. Det ender tragisk. Men det er det juryen peger på. ”Den udmærker sig ved at være en tragisk kærlighedshistorie.”
Filmens instruktør Gilles Chapaz var ikke tilstede i København, så også han kan se frem til en isøkse med posten.
Igen i år havde filmfestivalen et stigende besøgstal. Det er rart at se næsten fuldt hus til mange af forestillingerne, men vigtigere endnu, et broget publikum. Godt at se adventure genren har bredere folkelig interesse.
Stor ros til Luksus-drengene og alle andre bag filmfestivalen.
Glæder os allerede til næste år.