Joel Parkinson vinder Quiksilver Pro France
I forholdsvis skidte forhold… Eller optimister ville måske kalde det svære forhold, vandt Joel Parkinson Quiksilver Pro France ved at besejre Mick Fanning i en finale, hvis dramatiske højdepunkt kom da de to surfere efter at have redet samme bølge tog en spurt ned af stranden for at komme først ud til prioritet igen.
Forholdene var præget af stærk strøm, som drænede alle for kræfter bare for at padle sig ind i position.
Med sejren avancerede Joel Parkinson til en samlet fjerde plads i årets titel race, der er mere åbent en længe set. Da hverken Irons eller Slater kom i finalen er der nu et helt felt af mulige udfordrere der kan vippe Slater af pinden.
Stillingen efter 8 stævner er følgende;
1. Kelly Slater 7017
2. Taj Burrow 5968
3. Andy Irons 5841
4. Joel Parkinson 5584
5. Mick Fanning 5341
6. Taylor Knox 4880
7. Bobby Martinez 4868
8. Damien Hobgood 4777
9. Tim Reyes 4585
10. Tom Whitaker 4441
Nu kan alle matematik rødder så gå i gang med at regne mulighederne ud for hvem der kan vinde hvordan…
Ligegyldigt, hvordan du vender og drejer det så kan Slater med en sejr i Næste uges event Billabong Pro Mundaka hive sin 8. ASP World Champ titel hjem.
Klik her og tjek det officielle site for masser af fed video og endnu flere pics.
Alle fotos ASP