Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Johan Duus Terkelsen - Stortalent med halfpipe ambitioner

cross

Johan Duus Terkelsen - Stortalent med halfpipe ambitioner

18 år, sidste år i gymnasiet og nykronet vinder af Vallåsen Jam. Johan Duus Terkelsen har dermed endelig fået gang i sin sæson som må betegnes som at have været ret så sløv indtil nu.

Der hersker dog ingen tvivl om den unge herres talent da han om små 3 ugers tid skal forsvare sin podieplads fra sidste år til DM i Half Pipe i Tignes, og med i bagagen har han opbakning fra sine efterhånden mange sponsorer, HEAD skis, Spy goggles, Hestra gloves samt Cross Outerwear. Riders.dk har hivet fat i et af danmarks helt store skitalenter til en snak om DM, damer, fremtidsplaner plus det løse.

Hey man! Du kommer direkte fra din sejr i Vallåsen Jam. Hvordan føles det at stå øverst på podiet for første gang denne vinter?

Det føles komfortabelt – jeg håber det hjalp mig lidt i gang med mit dårlige konkurrence-gen så jeg kan være klar til DM 2011 i TIGNES, woho!

Lyder godt! Kan vi så regne med at se dig i topform i uge 12?

Nej, har haft en meget sløv vinter. Var ikke på ski over jul/nytår og brugte uge 7 til at imponere gymnasiepiger med backflips, så der har ikke været meget seriøs træning undervejs, men den klarer jeg under DM-ugen.

Du lyder som en fyr der tager den på rutinen og har succes med det. Gælder det også i forhold til damerne?

Ja… Eller i hvert fald i Les Arcs i uge 7, gennemsnittet af damer faldt drastisk igen da jeg returnerede til DK.

Shit happens! Rygtet går desuden i byen at du lige har erhvervet dig kørekort? Hvilken slæde skubber du?

Jeg river en 1,4l 85kW/115 HK 5-trins manuel gearkasse, Opel Zafira rundt i 2830’s kriminelle gyder. Benzin og afgifter er selvfølgelig forældrenes problemer.

Aldrig har en nordsjællandsk forstadsdreng været mere gangster! Er du så også typen der foretrækker parkski til straightlines i Alaska frem for back country rockerski i parken?

Jeg tør slet ikke svare på dette spørgsmål, da det giver anledning til endeløse debatter denne hjemmeside ikke kan administrere… Men jeg vil varme spørgsmålet lidt op, og smelte det sammen til at køre med all-mountain ski i park og powder hvis jeg absolut skulle svare. Og hvis jeg smeltede det helt om skulle det være back country rockerski i Alaska, og parkski i parken, men så skulle jeg også bruge lava.

Skarpt svar – der er sku en der går i gymnasiet! For at gå tilbage til det mere seriøse, hvilken disciplin har du fokus på under dette års DM?

Siden jeg var så heldig at komme på podiet i half pipe sidste år, er det denne disciplin jeg vil træne mest op imod. Jeg har forhørt mig lidt hos de andre top kandidater, og de har haft lidt det samme problem som jeg, de har heller ikke kørt pipe siden sidste års DM. Så jeg føler jeg er på lige fod med dem, og derfor kunne jeg forhåbentligt kæmpe mig op på et af podiets høje trin igen.

Har du så lagt en plan for det run der skal sikre dig podieplads igen?

Nej, og det bliver svært at forestille sig før jeg prøver pipen. Den er jo sikkert 46 gange så lang som i Avoriaz (sidste års DM destination), og 4,6 meter højere. Men jeg vil garantere jer at der vil komme flere rotationer på, flere flips, og færre straight-airs!

Det lyder som om du vil forsøge at tage dansk pipe niveau op på et helt nyt level? Har du også ambitioner i at skulle repræsentere de danske farver ved vinter OL i halfpipe i 2014 hvis disciplinen bliver godkendt?

Det ville i hvert fald være en drøm der går i opfyldelse, men nu må vi se. Der kan jo stadig nå at komme mange flere talenter til i lille Danmark! Men hvis jeg finder et godt sæson-sted til næste vinter med en god pipe, vil jeg træne i retning mod Sotji i det mørke Rusland i 2014!

Lyder som en god plan! Er det USA der trækker som sæsondestination eller bliver du i europa?

Har ikke skænket mange tanker op i sæson-skålen endnu. Men det skal bestemt være et sted hvor jeg også kan feste så har derfor overvejet Underground Jib Arena ude i Nordvest, da deres park altid er skarp, og bylivet i KBH er forrygende. Men sæsonkortet er lidt dyrt dér, så jeg vil håbe på USA/Canada hvis der ikke sker noget vildt i de europæiske alper.

Hele danmark venter i spænding på din beslutning! Har du nogle beærende ord der skal fyres af her til sidst?

Ja! Shouter Out til Cross outerwear, Spy goggles, Hestra gloves og HEAD skis.

Du er sød! Tak, og ses til DM i Tignes i uge 12!

Read more

frostgun

RAD Film ude med video fra Frostgun Invitational 2011

RAD Film Productions var under uge 7’s spektakulære aktion i Val Thorens forbi for at filme Frostgun Invitational 2011. Med skud fra Klaus Elmer og Nikolaj Jungersen har RAD Film for fanget stemni...

Læs mere
simon knudsen

Nyt edit fra Simon Knudsen featuring Team Grønland

Danmarks nok bedste boks- og railskier pt. Simon Knudsen er ude med et fresh edit fra hans seneste tid i Bear Mountain i USA. Nyd de godt 3 et halvt minut edit’et varer hvor Simon sammen med Team G...

Læs mere