JP Young Gun Classic 2010 lycraen er klar!
Traditionen tro får alle deltagere af JP Young Gun Classic udleveret en lycra, som skal bæres under hele arrangementet uden på svømmevesten. Arrangørerne har i år valgt at lave to forskellige modeller, – en til piger og en til drenge, og begge blev præsenteret på stranden i forbindelse med World Cup’en i Klitmøller.
På billedet er det Young Gun Nicklas Borgen og JP teamrider Xenia Kessler, der viser de nye lycraer omgivet af Vesterhavet og Ricardo Campello’s waveboard.
Årets Young Gun Classic finder sted 17-20. oktober, og der er stadig åbent for tilmelding. For yderligere info kontakt Torben Kornum på torben@neilpryde.dk