Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Junior VM i Sardinien: dag 4-6

windsurf

Junior VM i Sardinien: dag 4-6

Dag 4

Fjerdedagen af konkurrencen startede med skippermøde omkring 10:30, hvor det blev besluttet, at pigerne skulle sejle en eliminering for sig selv. De 5 piger der skulle sejle med fik til kl. 11 til at blive klar, hvorefter de 4 heats blev sejlet.

Efter de fire heats stod det klart, at Rolien Cears B-74 var den bedste af de fem. På 2.-pladsen kom Olivia D-994, og 3.-pladsen gik til Alice ITA-XX
Det meste af dagen var der lige vind nok til, at man kunne plane med 5,6, men alligevel var pigerne de eneste, der kom på vandet denne dag, og de havde endda en pause imellem de to første og to sidste heats på godt tre timer pga. en heftig diskussion på italiensk omkring nogle tricks, som dommerne skulle have overset dagen før.

Dag 5
Skippermøde kl. 10:30 og fælles fotografering kl. 11. Alle skulle iføre sig deres event lycra og stille op på scenen, som dannede rammen for selve eventet på stranden. Aldo (stævnefotografen) arrangerede deltagerne efter højde, lycrafarve og alder. Eller var det farver, alder og lycra? Det blev deltagerne vist ikke helt klar over, men fotograferet det blev der.

Efter fotograferingen blev U 12 sejlerne sendt på vandet i en ny eliminering, som tog en times tid.
Efter frokost var der kun vind til letvindsfreestyle og en enkelt planingstur en gang imellem. De lokale surfere blev sendt på vandet og dystede i ”Palau Trophy”, som var en slags supersession. Resten af dagen blev der chillet på stranden og trænet Gecko’s på det klare lyseblå vand i høj sol.


Dag 6
Stævnets sidste dag blev også dagen med mest vind, så lige efter første skippermøde kl. 10:30 blev U 15 sejlerne sendt i ilden, og vinderen blev Youp Schmit NB-12, som bl.a. lavede One handed Spock 540 og Puneta.
Efter en kort frokostpause blev U17 sejlerne sendt på vandet, og her blev vinderen Rick Jendrush NED-120.
U 20 sejlerne skulle heller ikke snydes for en ekstra single eliminering og blev sendt på vandet i vind til ca. 4,5. Finalen kom til at stå mellem Dieter Van der Eyken BEL-35 og Marco Vinante ITA-205. Det stod Efterhånden klart for de fleste, at Dieter ikke var til at slå, selv med Eslider, Shaka og Puneta fra Marco, blev der bare svaret igen med Double Spock, Shaka into Flaka og Chono fra Dieter.

Da de sidste heats var afsluttet, blev alle sejlere sendt på vandet, og stævnefotografen Aldo svømmede ud med sit videokamera og filmede de mange sejlere en sidste gang.
Aftenens event startede med en buffet for alle, hvorefter hele forsamlingen gik i samlet flok ned til centrum af byen, hvor der var gjort klar til præmieoverrækkelse.

De endelige resultater blev følgende:
U 12
1. ARU-888 Steven Max Lageveen
2. RUS-111 Konstantin Smirnov
3. ITA-XX Alice Cappuzzo
4. ITA-169 Riccardo Pistidda
U 15
1. NB-12 Youp Schmit
2. ITA-333 Francesco Cappuzzo
3. ARU-888 Steven Max Lageveen
4. ITA-320 Alwin Panzera
U 17
1. NED-120 Rick Jendrusch
2. ITA-493 Romeo Matteo
3. NED-122 Nick van Ingen
4. NB-12 Youp Schmit
U 20 – Men
1. BEL-35 Dieter Van der Eyken
2. ITA-991 Mattia Fabrizi
3. ITA-52 Vittorio Mazzocca
4. EST-141 Christofer Kalk
U 20 – Women
1. BEL-74 Rolien Cears
2. DEN-994 Olivia Helmersen
3. ITA-XX Alice Cappuzzo
Der kan ses billeder fra stævnet her, som er blevet uploadet dagligt: www.cataldoalbano.com
Hang Loose
Oscar D-995

Video fra de sidste tre dage:

Read more

windsurf

Junior VM i Sardinien: dag 1-3

Familien Helmersen drog i sidste uge til Sardinien for at sejle VM. Her er første update fra Middelhavet. Nu med video

Læs mere
windsurf

World Cup Freestyle Lanzarote

PWA World touren er kommet til Costa Teguise, hvor der er blevet sejlet freestyle med dansk deltagelse..

Læs mere