K Kiani Blogger
Fra bloggen;
"
Hvorfor er det hårdt? er det fordi vi træner hårdere?
Nej, forholdene her er bare hårdere end noget andet sted jeg har været. Når man normalt er ude at windsurfe er det sjældent at man sveder rigtig meget, med mindre man har en stor dragt på. Her sejler vi kun iført shorts, og det er stadig vildt varmt. Vandet bliver suget ud af kroppen ligeså snart man har indtaget det, og spiser man ikke nok, kan man mærke det meget hårdere.
Nå men idag var en lang og god dag for os. Vi har efterhånden vænnet os til vejret og forholdene. Vinden var meget stærk idag, så det blev til nogle fantastiske styrt af både Kasper Juul og Jesper Vesterstrøm. Dog var det mig som løb af med "destroyer of the day" prisen ved at smadre en af mine sejlpinde til ukendelighed, efter at jeg blev kastet rundt af mit sejl. Jeg fik det hurtigt fikset igen og er klar igen til i morgen. Nu sidder jeg her endnu en aften, og slapper af inden vi skal ud og finde noget mad igen. Det er vildt hyggeligt at være ude at spise med drengene hernede. Priserne er til at overkomme, og man kan også finde noget som smager rimelig godt. I morgen er brasiliansk helligdag, så der skal vi en smule på stranden og hænge ud, og få stegt vores kroppe fuldstændig i solen.
"
Riders.dk younggunner Danni Jakobsen er som altid klar med en journalistisk vinkel:
Danni – Hvordan er forholdene?
Kurosh – "Forholdene er sindssyg svære. Store rullende bølger kombineret med små chop gør det super svært at få udstyret til at spille max. Det er først idag at jeg er kommet godt op at køre. Man sejler en vinkel på bølgerne som jeg/vi ikke er helt vandt til, så det kommer til at kræve noget tilvænning. Vejret og vandet er sindssyg varmt, så man sveder konstant når man ligger og træner. Det er noget vi har skulle vænne os til. Vi lagde turen forbi et storcenter forleden hvor vi tømte en butik med energi bar/drik/pulver fuldstændigt. Så vi er efterhånden ved at være godt rustet, for de første par dage var det godt nok hårdt at sejle her. "
Danni – Hvormange / hvem er i derovre?
Kurosh – "Lige pt. er vi faktisk et par stykker som ligger og træner hver dag. Alle brasilienerne ligger og sejler her hver dag, og de er ikke få, plus at de allesammen sejler mega stærkt. Derudover er Steve Allen og Arnon her. Så jeg vil sige vi er en god flok. Det er super. Vi får en masse timer på vandet og får snakket en masse om udstyr, teknik, vejrforhold og selvfølgelig Brazil tøser.
Af danskerne er vi Kasper Juul, Jesper V, Peter Havn og Allan Tønnesen lige pt. og om nogle dager bliver vi flere. Der får vi selskab af Brian Røgild og Benjamin lynge. "
Danni – Hvordan er din form ?! Er du klar ?
Kurosh – "Jeg vil sige jeg bliver mere og mere klar. De første par dage var meget hårde for mig. Jeg bruger også lidt tid på løbetræning hernede. Jeg prøver ihærdigt på at få energi niveauet op, hvilket faktisk ikke har været nemt. Man bliver hurtigt suget tør for energi, meeeen det er nu begyndt at gå bedre.
Vi hygger os rigtig meget her, og lærer helt vildt meget af hinanden. Jeg tror de andre kan være helt enig med mig i, at det her er det fedeste sted vi har sejlet."
Vi andre må jo bare nyde vejret her hjemme og så vente i spænding på flere updates fra det store udland. Og som min wingman younggunner Danni siger det; "jeg glæder mig så meget til at hører resultaterne derovre fra..det var nok det stævne jeg aller helst ville se i år!"
Læs mere optakt til VM her;
Optakt med Kasper Juul
Optakt med K Kiani