Kasper Juul i Almanarre
Vi ankom til Almanarre i går formiddags, og brugte det meste af dagen på at komme os over den lange køretur, og få gjort grejet klart. Jeg var meget spændt på dagen i dag, da det så ud til slalom. Jeg glædede mig meget til at komme ud og prøve de nye JP slalom brætter. Jeg har kun taget 68’eren og 60’eren med herned, da let vind skal bruges til at trimme formula grejet ind.
I dag sejlede jeg så 7,8 slalom på 68’eren om formiddagen og 6,7 slalom på 60’eren om eftermiddagen. I kan godt begynde at glæde jer til at komme ud og prøve de nye brætter, de sejler RIGTIG godt. De ligger rigtig godt på vandet, og føltes stivere end 109’eren fra sidste år. Det virker også som om at farten er blevet bedre i 68’eren sammenlignet med sidste års 109’er. Den lille 60’er er bare en raket med 6,7. Den ligger rigtig roligt på vandet, og man føler bare at man kan fyre den af i alle forhold, og at den bare accelerer hele tiden.
Brætterne er også blevet lettere at jibe på i forhold til sidste år. Endelig er det jo også et plus at de ser rigtig godt ud.
Mvh.
DEN-288
Kasper Juul Larsen