Kenneth Danielsen på Gran Canaria 2010
For godt en uge siden sluttede det første PWA world cup wave stævne i år her på Gran Canaria. Spottet, hvor stævnet afholdes, hedder Pozo, og det er kendt for at være den mest vindblæste strand i verden. Strand kan man nærmest ikke kalde det, for der er stort set ikke et sandkorn, da de er blæst væk her ligger bare en masse solbrændte sten tilbage.
Stævnet varede kun 4 dage i år, og der var kun wave på programmet. Men helt usædvanligt var første stævne dag uden vind, så dagen gik med at rigge til og sætte stævnestickers i sejlene.
På anden dagen var den vanlige vind vendt tilbage, der var dog ikke så meget af den, som der plejer at være, og bølger var der heller ikke meget af. Men med kun 3 dage tilbage af stævnet, havde arrangørerne lidt tidspres, hvis der skulle en dobbelteliminering i hus, så overdommeren Duncan valgte at starte de første heat i de lidt tvivlsomme forhold. Heat længden var 18 min., hvilket er usædvanligt langt her i Pozo. Det er vidst første gang, at der har været så lange heats her. Jeg havde Antxon Otaegui, som er en af verdens bedste freestylesejlere, i mit første heat. Jeg vidste, at han er rigtig dygtig til at springe, men at jeg havde en god chance for at slå ham i waveriding; så min taktik var at prøve at få nogle spring så hurtigt som muligt, og så bruge resten af heatet på at banke en ordentlig wavescore sammen. Jeg fik heldigvis en god bølge i slutningen af heatet, hvor jeg fik nogle gode sving og en taka til at slutte det af med, så jeg vandt heatet og gik videre.
Næste heat var så mod Ricardo Campello, som sidste år blev nr. 3 hernede både sidste år og i år. Heatet nåede vi ikke at sejle samme dag, da det tog en del tid at komme igennem den indledende runde pga. de lange heats.
Næste morgen på 3. dagen skulle jeg så sejle mit heat mod Ricardo. Vinden var nu en del stærkere, og det var lidt mere Pozo-forhold, som vi kender dem, så heatlængden var nu tilbage til de normale 10 min. Jeg vidste, at Ricardo er en stor mundfuld, men hvis jeg sejlede sikkert og tog det med ro, havde jeg en chance. Vi startede begge to lidt upwind på banen, og da det grønne flag kom op, sejlede vi begge to med fuld fart ud af. Ricardo var dog lige 3 meter foran mig, og da vi kommer halvvejs ud i bugten, rejser dagens største bølge sig op lige foran os. Ricardo er desværre forrest, og han rammer bølgen lige inden den bryder og bliver skudt ca. 8 meter op i en monster stalled forward. Jeg sætter af på den samme bølge og skyder også en stalled forward, som jeg lander helt perfekt, men bølgen er brudt, da jeg rammer den, så jeg kommer ikke helt så højt op som Ricardo. Vi sejler begge videre, og lige inden vi vender, rammer Ricardo endnu en bølge og booster et mega backloop. Bølgen er helt flad, da jeg rammer den så intet hop til mig. F… tænker jeg. Så er jeg da i hvert fald bagud på spring, og jeg begyndte at stresse lidt, hvilket jeg normalt ellers aldrig gør. Det resulterede i nogle små fejl fra min side, men jeg fik kæmpet mig tilbage og fik de sidste spring og et par gode bølger. Ricardo tog desværre sejren, men kun med 3 og 4 points forspring. Vi havde samme wavescore, men de to første spring han lavede, gav ham sejeren
Singlen blev sejlet færdig, og Victor Fernandez tog snævert sejren foran Phillip Köster.
Der var stadig ikke meget tid at gøre med, så dobbeltelimineringen blev skudt i gang med det samme. Jeg havde nu min kammerat Andreas Olandersson, som jeg faktisk boede sammen med hernede, i mit første heat. Jeg sejlede et rigtig godt heat og gik videre til næste, hvor Australske Jager Stone ventede. Jeg havde endnu en gang et rigtig godt heat, men det havde Stone også, så det var en meget snæver sejr, men heldigvis til min fordel.
Næste heat var mod Pozo-local Jonas Ceballos. Det skulle jeg dog først sejle dagen efter om morgenen, hvor der var skippermøde kl. 8.00 og første start kl. 8.30; så stadig halvsovende, var jeg på vandet for at varme op kl. 8.00. Kl. 8.42 startede vores heat. Vi startede på samme måde som mit heat mod Ricardo. Jeg lå dog forrest denne gang, men lige inden det grønne flag kom op, droppede vinden lidt, og Jonas fik lige præcis sneget sig foran mig; og så var det samme historie en gang til. Han fik to spring på første tur ud. Tabletop forward og tweaked pushloop, med mig lige i røven på ham til at se det hele. Denne gang fik jeg bare ikke et eneste spring :(… Men tilgengæld holdt jeg hovedet koldt denne gang og fik sat et rigtig godt heat sammen. Jonas tog dog en meget snæver sejr med kun 1 og 3 points forspring. Denne gang var det wavescoren jeg tabte på. På springene havde jeg faktisk en bedre score ved to af dommerne, så jeg endte på en samlet 17 plads, hvilket jeg er godt tilfreds med. Niveauet er ekstremt højt, så det er super fedt at vinde et par heats her i Pozo.
I finalen var det igen Victor og Phillip der skulle sejle om den endelige sejr. Første heat vandt Phillip, men da Victor vandt singlen, skulle de sejle endnu engang, hvilket var ret fedt, for så var der mere action til alle os på stranden/stenene. De sejlede begge vildt imponerende, og det er utroligt at en knægt på 16 år kan være så dygtig. Victor løb dog med sejren anden gang, hvilket også var helt fortjent.
På onsdag har jeg været her i 3 uger og så vender jeg snuden hjem mod DK igen, hvor jeg skal hjem og træne til næste world cup i Klitmøller. Jeg var dog så uheldig forleden, at sejle sammen med Jens Munk, som jeg også bor sammen med hernede. Han havde ikke set mig, før jeg lige hang i en shaka foran ham. Så det resulterede i et godt forslået knæ og 7 sting i foden til mig. Jens kunne indkassere en flænge i sit board med tilhørende hår og hud fra mit skinneben. Av Av. Så har lige fået et par ufrivillige dage af vandet, men med gaffa og lidt smertestillende piller, har jeg været på vandet igen 😀
Sponsor: Simmer, RRD, MFC, Mystic, Skishop, PLASMA
Best Regards Kenneth Danielsen