Kiani Maui update
Så er foråret for alvor igang, også på Maui. Der er klart flere på vandet en der var for nogle måneder siden og vejret er også klart mere stabilt. Vinden pumper igennem og giver ikke meget tid til hvile. Man er efterhånden kommen ind i en god rytme hvad angår sejlads, hvilket gør at man kan holde til at sejle hele dage og stadig være i live om aftenen.
Mange spændende ting er sket over den sidste måneds tid. Photoshoots har været i fuld gang, og man har næsten ikke været på vandet en dag uden at der har hængt helikoptere i luften.
Som mange ved, har jeg brugt en del tid på at teste en masse forskelligt udstyr. Igennem min tid her på Maui, har jeg prøvet sejl fra alle de store brands. Det har været en god erfaring, og har givet mig en masse viden om hvad mine konkurrenter kommer til at arbejde med for denne sæson.
Dem som har været på Maui ved at man godt kan regne med masser af vind i denne periode, og det har der sandelig også været. Dermed har jeg haft rig mulighed for at sejle med de små sejl og få trænet en masse timer i nogle af de mest krævende forhold man kan møde på sit slalom grej. Sammen med nogle af de lokale som træner her, har jeg haft et godt set-up til slalom træning på spottet Camp One. Ikke særlig mange folk på vandet og en stor græsplæne at rigge til på helt ned til vandet, hvilket er super hvis man skal teste maste, finner osv.
Da jeg er den yngste og den mindst erfarne er det også mig som bliver slavet mest. Men jeg slæber dog gerne bøjer ned til vandet og sejler dem ud, og sejler dem hjem igen når vi er færdige, hvis det betyder at jeg kan sejle med de bedste i verden, hvilket har været tilfældet.
Som jeg skrev i min tidligere update, har jeg brugt meget tid på jibe. Faktisk har jeg måtte starte helt forfra på min teknik. I en lang periode følte jeg mig helt ubrugelig da jeg i dage og ugevis fik vedvarende tæsk på vandet. Jeg kunne ikke gennemføre nogen jibes uden at blive overhalet på den ene eller anden måde. Men efter at jeg fik startet fra bunden og lagde den ene teknik ovenpå den anden kontinuerligt, begyndte der at komme lidt bedre resultater.
Efter at have holdt vores eget lille "private" lejr igennem en lang periode slog vi os sammen med en masse af de andre pro´s som træner her og fik arrangeret god træning. Med en bøje under armen hver, tog det ikke lang tid at sætte en hel downwind bane op som vi kunne sejle på med start og det hele. Jeg var ret imponeret over hvor let vi kunne få det til at køre, og så var det super god træning, for det er pludselig helt anderledes når man mærker sig den første bøje 8 mand i stedet for 2-3 mand. Det var her jeg kunne afprøve alle de ting vi havde øvet for os selv og kunne se hvor meget der kan være at hente i vendinger hvis man gør det helt rigtigt.
Drengene herovre er alle blevet "halv" store. Der er gået lidt sport i hvem som kan være størst og konceptet "Fat is fast" lever i bedste velgående på Maui disse dage. Er man omkring de 90kg ligger man i "OK" området, men kommer man under, ser det ud til at de tungere drenge har lidt fordel når vinden virkelig blæser igennem. Om det kommer til at holde hele vejen igennem bliver spændende at se, da de normalt lidt mindre sejlere som Kevin Pritchard og Ross Williams nu også ligger i den tunge ende.
Som lidt outsiders har Jesper Orth, Ben Severne og Bjørn Dunkerbeck brugt en del tid her på deres nye Severne Code Red sejl, som synes at virke rigtig godt, og der er ingen tvivl om at Bjørn bliver en rimelig svær mand at slå på banen i år. Sådan ser det i hvert fald ud når han ind imellem beslutter sig for at sejle med os andre og viser os hvordan man hugger sit board igennem bølgerne som om var det fladt vand.
Nu går turen snart tilbage til DK for mig, hvor tiden skal gå med at gå igennem mine større sejl, som jeg ikke har haft så meget mulighed for at teste her på Maui. Derefter er der jo det evindelige spørgsmål om hvilke boards man skal bruge for denne sæson. Som nogen ved, så må man kun registrere 3 boards og 6 sejl for hele sæsonen på PWA world touren. For mig står valget imellem Starboard Isonic 133, 122, 111, 101, 86. Jeg er ret sikker på det mindste bræt, men de to store har lidt svært ved at vælge. Derfor satser jeg på at bruge noget tid i DK i "real world" forhold, da Maui godt kan kræve lidt anderledes trim f.eks. Vedelev.
Den 5. maj starter årets første WorldCup på Podersdorf som jo før i tiden har været kendt for at afholde freestyle worldcup, derfor bliver det spændende at komme til et nyt sted at konkurrere.
Jeg holder min blog opdateret igennem denne periode og igennem Podersdorf worldcup, så kig gerne forbi KianiBlog på www.kiani.dk/kk for lidt updates.