Kiani - Windsurfer international
Kurosh Kiani har gjort det igen. For anden gang kan man se Kiani i det internationale online magasin, Windsurf International. Med hele 18 sider dækkede Kiani sejl tuning, og i december udgaven af magasinet dækkes boards og hvordan man tuner dem. Det spændende ved dette magasin er, at flere medier tages i brug. En blanding af tekst, billeder og film gør det endnu mere spændende for læserne som klikker sig forbi.
Vi har fanget Kurosh Kiani til en lille kommentar omkring dette, og selv siger han følgende: “Jeg er helt utroligt glad for at have muligheden for at nå ud til så bredt et publikum og komme med mit input til hvordan man kan få sit windsurf grej til at give dig en bedre oplevelse når du er på vandet. Der er stadig flere artikler på vej og vi kommer hele vejen omkring slalom windsurfing inden at vi er færdige, så jeg ser kun frem til at kunne bringe mere omkring mine indtryk fra slalom windsurfingens verden”
Du kan klikke forbi magasiner på www.windsurfermag.com eller gå direkte til artiklen ved at klikke her