Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Kristian fortæller om VM på Garda

windsurf

Kristian fortæller om VM på Garda

Torsdag den 3. juli kørte vi fra Danmark. Det foregik med klampen i bund mod lake garda, de andre danskere var allerede taget der ned en uge før, så jeg kom som rosinen i pølseenden.

Fredag morgen to timers kørsel før Torbole/garda-søen begynde et kæmpe uvejr. Det væltede ned med regn på motorvejen, der var vel 1 til 2cm vand. Vi tænkte at, det nok kun var en byge – men der tog vi fejl. Min far og jeg til camping europa ved 8- tiden fredag. De andre danskere Thomas D-125, Kasper D-81, Joakim D-28 sov stadig trygt i deres telte og biler. Regnen blev ved lige til middag, alt var vådt på campingpladsen, men vi overlevede – Selvom man er surfer kan man godt få nok af vand. Windsurfing blev der ikke noget af den dag, da alt regnen havde suget varmen i bjergene og der ingen termik kom, men så blev der sovet ud efter køreturen.

Lørdag og søndag var der lidt vind så man kunne få sejlet/trænet. Jeg havde nye finner med til både Kasper og jeg og en ny boom der skulle testet inden mandag, hvor stævnet startede. Ang. finner fandt vi hurtigt vores favoritter, men det var i hver sin ende af skalaen J

Det blev mandag og stævnet løb af stablen – alt var klappet og klart fra stævne arrangørens side – helt perfekt. Klokken blev 13 og vinden kom, men kun 6-8m/sek. Det er ikke så meget som normalt men nok til formula. Det sidste nedhal skulle hives og min 11‘er sprang i nedhals krogen og revnede 15cm op – noget rigtig lort. Så det blev 2- sejladser med 9,8 i meget let vind. En 4pl. Og en ocs (tyv start)

Min far fandt en sejlmager i Torbole der kunne sy mit sejl om aften/natten så jeg kunne ha‘ det næster morgen og det lykkedes. Og så skulle den ha‘ gas efter mandagens tyv start lå jeg helt nede på en samlet 12pl. Men det blev der laver om på! 3 sejladser mere 2pl. 1pl. 2pl. Og jeg var tilbage i top 3.

Tredje dagen skulle så være min off-dag med en 7pl. og 5pl. jeg lå af point som nr. 4-5. Så jeg skulle virkelige sejle mit bedste for at komme i top 3 på anden sidste dagen. Fjerde dagen stod jeg op med koncentration rettet på kun at vinde. Der blev rigget jeg snakkede ikke rigtig med nogen af de andre, lyttede bare til noget musik og gik for mig selv til klokken blev 13 og vinden kom og vi skulle på vandet. Vi fik sejler 4- sejladser 1pl. 1pl. 1pl. og ocs (tyvstart) jeg lå af point med nr. 1 og et point til nr. 3. mere spændende kunne det ikke være! Det blev ikke til meget søvn den nat, det hele blev tænkt igennem 1000 gange, der var jo kun to jeg skulle holde bag mig, keith Atkison GBR-56 og Tom Nagy FRA-30 og det lykkedes mig på 2- sejladser med en 1pl. og 3pl.

Samlet blev det:

1. Kristian Lindekilde Rasmussen Den-50 21 point

2. keith Atkison GBR-56 27 point

3. Tom Nagy FRA-30 27 point

Totalt set en rigtig fed tur med nye venner og en livsoplevelse for altid.

Read more

windsurf

Freestyle - En ren videnskab

De er altid fedt når man har styr på tingene - ingen tvivl om det. Men kender du ikke det med at man står og snakker med vennerne og trixxx og samtalen eskalerer stille og roligt og til sidst er de...

Læs mere
surf

Margret River

Så er niller tilbage fra down under og her er nogle nice pic fra Margret River.Margret River er et super nice spot syd fra Perth i West Australien og er det sted i Australien med de største Bølger ...

Læs mere