Kunsten at skyde 1000fps med 150kmt
Udviklingen af videokameraer har taget en række kvantespring gennem de sidste par år.
Dette er også noget vi som seere af diverse surf,skate, ski og snowboardfilm har kunnet følge med i.
Tænk bla. på de små HD-kameraer der for 3 år siden havde været umuligt, men nu er allemandseje, og leverer billeder som for få år siden kun var forbeholdt store dyre produktioner.
Et af de firmaer der tager de allernyeste produkter med i deres produktioner er amerikanske BrainFarm, der blandt andet har stået bag 2008 snowboardfilmen “That’s it That’s all” med Travis Rice.
BrainFarm henrykkede film- og snowboardfreaks med deres sindssygt flotte billeder – billeder der havde været umulige hvis ikke der var investeret store summer i kameraudstyr.
Med Intel og Vice som rygstøtter har BrainFarm investeret i kamerasystemer bla, med stabiliseringskomponenter fra det amerikanske militær, oprindeligt udviklet til at sikre præcis affyring af missiler.
Ovenpå dette kommer nogle af verdens bedste kameraer, bla CineFlex der kan monteres under helikoptere og Phantom kameraer der kan skyde op til 1000fps (billeder pr. sekund).
For at sætte tingene i relief optager et godt HD-kamera mellem 29 og 60 fps.
Disse sofistikerede kamerasystemer er efterfølgende monterede på specialbyggede trucks, helikoptere og snescootere – alt sammen for at kunne give de mest fantastiske filmoplevelser.
Se denne video, og få et sjældent indblik i en virksomhed hvor der bliver arbejdet med det nyeste kameraudstyr de fleste andre kun kan drømme om.
Læs mere om BrainFarm her: http://www.brainfarmcinema.com/
Du kan købe et GoPro Hero HD cam her http://www.actionvideo.dk