Kurosh Kiani melder sol og sommer sydpå
Efter at have oplevet 5 kolde danske vintre, og lige at have overstået gymnasiet, så jeg ingen vej udenom for mig selv. Jeg var nødt til at prøve noget nyt. Ikke fordi Danmark er et dårligt sted at windsurfe. Tværtimod har man i Danmark mange muligheder for at komme på vandet, på grund af alt den strand man har. Denne gang var det dog udlandet der tiltalte mig mest. Derfor blev det osse meget heldigt for mig, da jeg fandt et job på øen Lanzarote. Uden at vide særlig meget om Lanzarote, drog jo dog af sted alligevel, da jeg fra mange surfere havde hørt at man kunne komme ud i nogle rigtig gode forhold.
Efter at have ventet nogle dage på den rette vind fik jeg muligheden for at komme ud på øens mest populære spot Costa Tequise.
På en god dag kan der godt blive rigtig godt crowded. Ellers et alle tiders spot. Blæser det ikke meget, kan man selvfølgelig også sætte race-udstyret i vandet og tage en god lang tur, da der altså også er gode træningsforhold til det. Dog kan man også få rigtig store dage, hvor mastehøje bølger gør stedet til det perfekte wavespot. Uden at have den helt store erfaring inden for windsurfing, fandt jeg hurtigt ud af, at man faktisk skal gøre en indsats for at få en bølge for sig selv. Selvom jeg ved at der findes nogle regler, bliver de dog ikke altid overholdt af de lokale. Får man lyst til mere bølgesejlads, indeholder øen stadig flere muligheder med spots som Jameos del agua, som jeg vil skrive mere om i de følgende artikler.
Hernede stødte jeg på en stiv københavner Christian Weber og Jacob splinten, som jeg har fået nogle gode (surf) timer med.
Er man uheldig og det ikke blæser, indeholder Lanzarote nogle af de bedste forhold til paddelsurfing, og det er et rigtig godt alternativ til windsurfing. Så der går ikke lang tid, inden man ser sig nødsaget til at skaffe sig et board. Er man nybegynder, er der rigtig gode muligheder for at komme i gang, og er man professionel, kan man på gode dage komme ud i rigtig store bølger. Er man til de helt store bølger, er der også mulighed for at komme ud og prøve noget tow-in surfing, hvilket nogle af de lokale gør hernede.
Hverdagen hernede går rigtig hurtigt, og man finder hurtigt ud af at der kun er 24 timer på et døgn.
Der går nok heller ikke vildt lang tid, inden man finder mulighederne for at komme ud og opleve nattelivet. Hvis man selv bor hernede, bliver det hurtigt normalt at komme af sted og give den gas omkring 2-3 gange på en uge.
Omkring denne periode november/december er det stadig muligt at sejle med shorts, da både vand og lufttemperatur har en nogenlunde temperatur.
Over det næste stykke tid vil vi få forskellige beretninger og artikler om forskellige spots osv fra Kurosh.