Lapoint starter kitecamp på Haugastøl
Kitecamp på en af verdens bedste snekitedestinationer
Hardangervidda er kendt i hele verden som en af de bedste spots for snekiting, og Lapoint har derfor valgt at placere vintercampen her.
– ”Valget faldt ganske naturligt på Haugastøl, som ligger som indgangsportal til Hardangervidda. Her er der vind seks af ugens syv dage, og de store vidder gør, at man ikke oplever pladsproblemer,” udtaler kiteren Marta Fretheim. Fretheim er Lapoints nye ansigt i satsningen på at gøre kiting mere attraktivt for skandinaver, der måtte være interesseret i at komme i gang med sporten, og hun var således hovedansvarlig for den vellykkede camp i Portugal.
Hun fortsætter: ”Alle campere, der var med i Portugal havde en super oplevelse, og humøret var i top. Det er mere en rigelig motivation for at fortsætte arbejdet med at udvikle nye camps.”
Hardangervidda tilbyder perfekte forhold for snekiting. Campleder, Marta Fretheim.
Et koncept for kitere på alle niveauer
Hvad enten du er ung, voksen, rutineret eller nybegynder, har Lapoint sat sig som mål, at deres koncept skal passe til dig.
Udover ungdomscamp vil der også blive afholdt camp for ”voksne nybegyndere,” viderekomne og erfarne kitere. Kitecamp-guiding er det nye koncept for de dygtigste, og den professionelle kiter Remi Meum vil tage de mest erfarne deltagere med rundt på Hardangervidda og hjælpe dem med at udvikle deres tekniske færdigheder.
– ”Jeg ønsker at hjælpe deltagerne på campen ved at vise dem, hvilke muligheder der findes inden for kitesporten,” siger Remi Meum, der for nylig er blevet teamrider for Lapoint.
Remi Meum er blandt Lapoints coaches på campen.
En social oplevelse
Ifølge Lapoint skal en kitecamp især være et sted, hvor folk med fælles interesse og lærelyst kan mødes og have det sjovt i fællesskab. Derfor bor deltagerne sammen i lejligheder på Haugastøl Turistsenter, og der bliver hver dag lagt op til sociale aftenaktiviteter. Marta Fretheim fremhæver blandt andet fællesmiddage og konkurrencer som nogle af højdepunkterne.
Log in på www.lapoint.no for mere information om campen og Lapoint.