Lars C. Pedersen i Vest-australien - II
Efter vinden stort set ikke har været tilstede nede i Geraldton – ihvertfald ikke til min 5,3‘er – var det på tide at køre nordpå. Cirka 600km stik nord. Først 480km til Carnavon, en virkelig western by med frugtplantager, hillbillies og aboriginals. Dernæst cirka 120 videre nord hvoraf de sidste 80km er på ren dirttrack.
Turen derop er så røv kedelig som den overhovdet kan blive og ikke nok med det så fik jeg en fartbøde for at køre 129km på hovedvejen hvor man normat kun må køre 110. Absurt at tænke på at politet køre speedkontrol 150 km væk fra den nærmeste by, saa langt ude at man hilser paa dem som kommer i modsat retning. Derud over bød turen derop paa et stop på en plantage hvor jeg købte frugt og grønt og fik en saakaldt ”short-cut” som gjorde at jeg istedet missede min afkørsel og lige måtte køre en omvej på cirka 230 km. super!!!. Så istedet for 7 timer tog turen 9½ time.
Da jeg endeligt havde tilbagelagt de sidste 80km dirttrack kom jeg frem til ”camping-pladsen” eller stedet hvor man må parkere, hvor der er saltvand i hanerne og masser af de bedste bølger i verden.
Vinden var ikke helt god nok, men udsigten sagde også at den først skulle ramme dagen efter. Istedet fik jeg gjort mit setop klar – ikke videre avanceret hvis man ser på de andres indretning.
Folk er generelt flinke deroppe, men samtidig skal man også være klar over at de ”euros” der er deroppe virkelig lever bumsestilen fuldt ud og på en eller anden måde tiltrækker den livsstil flest italianere og tyskere. Nå fred være med dem.
Næste morgen ser alt ud til at blive godt, bølgerne er oppe og solen brager ned i hovedet på mig. Skygge er noget som man kommer til at væresætte deroppe hvis man ikke skal svitses fuldstændigt inden man kan komme på vandet omkring kl. 11-12 stykker, hvor søbrisen virkelig kommer ind.
Endelig på havet. En god dag med lange bølger i størrelsen 2-3 meter. En perfekt dag at varme op på med sin 5,0’er…ikke meget mere at sige til det. Røg på revet i min første vasker. Eller det vil sige at jeg bailede på et cut back og således sendte mig i bedste katten-efter-musen stil in over revet. Der var så lavet at jeg slyngstyret og lavede en flot flænge i finen.
Næste dag skulle blive en af mine allerbedste dage på vandet nogensinde. Lange lange lines i perfekt 2-4½ meter-størrelsen og fuld power i 4,7’eren. Lavede så mange arials at jeg slet ikke kan huske hvor mange, landede 5 baglændere i streg og så flere hvaler. En fantastisk dag som fortsatte til solen stort set gik ned. Det eneste der manglede var drengene. Efter sådan en dag går det virkelig op for en af at windsurfing er mere end bare windsurfing der er en social ting. Det er desværre ikke nok at tale med en eller anden hash-omtåget italianer der ikke kan sige anden end ” såååå naarjs, såååå naarjs” og ”I like those waves, I like those ways”. Ville vaere federe at dele sin glaede med vennerne, naa men fuuuck en dag.
Min sidste dag deroppe var også fantastisk, mindede meget om første dagen, så på med 5,0’eren.
Det var lavvandet ved 13.00 hvilket gør det hele lidt tricky da revet er super skarpt. Så igen masser af hvaler, en skød op foran mig bare 30-50 meter væk. En vild natur oplevelse. Desværre fik jeg også en konge vasker hvor jeg akkurat snitter revet og får en næsten 10 cm flænge/rift over knæet. Burde nok ha være syet, men nu får jeg vidst i stedet et minde forevigt. Jeg beslutter at køre hjemad ved 4 tiden selvom vejrudsigten egentlig så ok ud. Istedet fik jeg 1 dags pause hvilket min krop skreg efter. Nu er jeg tilbage i Geraldton hvor jeg havde en ok dag med 4,5 i går. Men vinden er igen væk og det ser ikke for godt ud de næste dage. Men de tre dage i Gnaraloo kan jeg godt leve på lidt endnu.
Vi ses, savner sgu alligevel drengene på kysten – ville være fedt hvis hele ”havstokken” var med….
Rock on,
Lars