Lars Petersen skifter
Den 9 dobbelte DM/rangliste vinder og tidligere wave/freestyle Europamester vil fremover have et stort JP logo øverst i sine sejl. Lars har indgået en 2 års kontrakt med JP International, hvor han udover at være team rider også skal stå for planlagte JP film produktioner.
JP-chef Martin Brandner lægger stor vægt både på Lars’ evner som surfer og som videoproducent i sit valg af ny skandinavisk topsejler: ”Med næsten 6000 solgte af den seneste video/DVD har Lars vist at han er i stand til at levere et professionelt stykke arbejde. Derudover er han som bekendt også en meget dygtig sejler, så vi glæder os meget til samarbejdet, der bliver en vigtig brik i vores planer om et stærkt fremskridt på det skandinaviske marked.” – siger JP-chefen.
Lars Petersen er ellers ikke kendt for at skifte sponsorer i tide og utide:
“Sponsor skifte er en sjælden begivenhed for mig, men efter 15 år med Mistral var tiden kommet til at gå nye veje. Jeg ser JP som et af de mest innovative bræt mærker, og endnu vigtigere et meget seriøst firma med en stærk målsætning for at levere de bedst mulige boards. Jeg glæder mig meget til i fremtiden at være under JP flag!”
Fra Neilpryde Scandinavia’s side glæder vi os naturligvis over Lars’ beslutning, som helt sikkert også vil intensivere mulighederne for at udvikle JP yderligere i Danmark.