Lørdag overstået ved PWA Indoor Championships
Første punkt på programmet var som sædvanlig Freestyle. Nicolas Akgazciyan , som var den eneste der havde kunnet true Jose Estredo i fredagens konkurrencer, var opsat på at gå hele vejen lørdag.
Og det gjorde han. Han vandt foran Estredo med en serie solide moves med den højeste sværhedsgrad. Som en Swich Chachoo til 29 point.
Estredo scorede dog dagens højeste point i sidste runde med en maksscore 30 point for en 720 eslider. Både publikum og Estredo gik helt amok. Men dette var ikke nok til at vippe Akgazciyan af pinden. Utroligt!
I slalom var Estredo og publikum stadig fyr og flamme. Men slalom er uden tvivl Baker og Campellos homeground. Disse 2 gentog fredagens finale som et internt opgør. Og det var ligeså spændende som dagen før. Baker tog den første sejlads. I anden sejlads tog han første vending, hvor Campello styrtede, men Campello kom utroligt nok op igen, inden publikum kunne sige ”Oohhh”… Han hentede Baker i næste vending og tog ham inden om, hvorefter de begge styrtede. Baker faldt ned oven i Campello’s sejl, og i hvad der virkede som en evighed, ville Baker ikke hoppe af. Han startede fra Campello’s sejl (Kan man kalde det en sejl-start ? He, he…) og vandt sejladsen og den samlede sejr i lørdagens slalomfinale.
I kampen om tredjepladsen var Estredo oppe imod Josh Angulo. Hvad der lignede en sikker Angulo sejr fik publikum heppet Estredo til at lave om på. De var ude i 3 sejladser og i den afgørende gentog Estredo Baker’s move fra fredagens finale og hentede Angulo lige inden målstregen.
Mussolini på vej over vinden
Lørdagen sluttede af med Jump. Det er det publikum kommer for at se. Hallen var tætpakket og stemningen helt i top. Det løftede surferne til at prøve ting de aldrig har gjort før. Både Thomas Traversa og især Jamie Hancock tog nogen knubs i nogle ukontrollerede landinger, men når bare de kunne vinke, var hallen i hopla.
Finalen kom til at stå mellem Campello, Seadi, Alex Mussolini franske Yannick Anton. Anton havde gjort det til sit varemærke at lave alt one footed. Mussolini hoppede for højt!? Han hoppede over vinden, hvilket fik hans rotationer til at gå i stå.
Inden surfernes sidste jump pressede stævne kommentatoren og publikum på for at få verdens første Indoor double Forward. Seadi hørte ikke efter. Saedi var tændt på at vise sig oven på en uheldig start på stævnet. Så han landede en Air Chachoo til 30 point!!!
Campello havde finalen og aftenens sidste jump. Alle ville have en dobbelt Forward nu. Campello gik efter den, men kunne ikke helt nå den. Han tog til gengæld den samlede sejr med sine sædvanlige gedigent udførte jumps. Han virker fuldstændig urørlig.
Mon ikke vi i søndagens finaler kan forvente den forbandede double forward…
Kun uheld kan forhindre Baker i at sætte sig på den samlede sejr i Slalom…
Estredo og Akgazcyian skal have afgjort Freestyle en gang for alle…
Så en ting er helt sikkert. Det bliver fuld aktion for publikum i London og alle andre der følger Indoor Championships