LUKSUS 26 på vej ud af trykken
Kære læsere,
Vi skriver 2007, og vi har benyttet lejligheden til at lave en række ændringer i forhold til LUKSUS Freestyle Magazine.
Grundet det større netværk af skribenter med inspirerende historier og voksende interesse fra både læsere og annoncører er vi gået op i frekvens, så LUKSUS freestyle Magazine nu udkommer otte gange om året (mod seks gange i 2006).
LUKSUS forstsætter ambitionen med at være Danmarks største og bedste magasin om outdoor- og actionsport, og vi vil gerne dække mange forskellige områder og både de små og de store historier. Derfor er I altid velkommne til at kontakte os på info@luksusmag.dk eller 38 19 67 01, hvis I f.eks. har idé til en spændende historie, et arrangement til den faste kalender sidst i magasinet, en bog til anmeldese eller andet feedback.
————————————————————————
LUKSUS Freestyle Magazine # 26 på gaden (januar)
————————————————————————
Fra i dag skulle LUKSUS # 26 være ude i stor set alle butikker over hele landet. I nummeret kan du bla. læse:
– Tilbageblik på året der gik, og et kig på fremtidsperspektiverne indenfor surf, kajak, klatring, bjergbestigning, adventurerace, ski, board m.m.
– Fem hurtige spørgsmål går denne gang til Robert Sand – Pro windsurfer af stor kaliber der deltager i Red Bull Stormchase. En jagt på storme over hele verden.
– Freestyle- ski og snowboardscenens to charmetrolde, Sven Møller og Peter Falktoft, hvor der bliver kastet rigtig mange håndtegn.
– Den komplette historie om den danske bestigning af Cho Oyu, verdens sjette højeste bjerg. Hør fra holdets egen mund, hvad der skete, og hvordan det var.
– Havkajak i en dansk vinterstorm ved Jes Lysgaard.
– Det forbudte mesterskab ved Søren Andersen – reportage fra åbne danske mesterskaber i klatring.
– Klummen er denne gang forfattet af Thøger Vilstrup, som giver en opsang til Dansk klatreforbund.
————————————————————————
Hvor LUKSUS kan hentes…
————————————————————————
I forbindelse med udgivelsen af nytårsnummeret er det nu muligt at hente LUKSUS flere steder i landet end tidligere. Men vi er stadig klar på at udvide distributionen til nye byer og butikker, så hvis du kender et sted, som du mener, bør have LUKSUS liggende, så bed dem sende os en mail eller ringe på 38 19 67 01, så vi kan føje dem til vor distributionsliste. Se liste over distribution på http:// www.luksusmag.dk/
————————————————————————
Nyt Pist n’ Powder
————————————————————————
Så er årets tredje Pist n’ Powder kommet på gaden. Det er 100 siders guf til sne-elskere, hvor du bl.a. kan læse følgende:
– Paradiski. Efter sammenlægningen af La Plagne og Les Arcs er et af verdens støste skiområder født i Frankrig.
– Ida Jespersen. Nikolai Vang har taget en snak med det 17-årige freestyle-talent.
– Jacob Helbig har været på jagt efter pudder i Schweiziske Lenzerhedie.
– Test af 17 skihjelme. Det er langt fra alle hjelmene på det danske marked, der består alle kravene til CE-certificerede vinterhjelme.
Få en forsmag på Pist n’ Powder # 07, januar 2007, på http:// www.pistnpowder.dk