Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Luksus er udkommet for sidste gang

luksus
business

Luksus er udkommet for sidste gang

Mediehuset Luksus har netop meldt ud at de stopper med at udgive deres oprindelig freestyle og freeride magasin Luksus.

Ejer og redaktør Bugge Holm Hansen skriver følgende på deres Facebook-side.

———-

Kære LUKSUS læser,

Der blæser nye vinde i Mediehuset Luksus og det betyder, at magasinet LUKSUS fremover ikke længere vil udkomme. En lang og spændende rejse siden magasinet i 2002 første gang så dagens lys er ved sin vejs ende.

Vi på LUKSUS er pavestolte over at kunne se tilbage på 88 udgivelser udgivet med blod, sved og tårer, som har skabt debat, opmærksomhed og bygget bro i den danske outdoorverden.

Det er således med stort vemod, at vi lægger LUKSUS i graven, men heldigvis opstår visionerne som en fugl Fønix onsdag d. 12. juni i en ny form, nemlig som Magasinet Outdoor Training. Et magasin vi internt har arbejdet på længe i forhold til de drømme, vi har om et tidssvarende medie anno 2014. Et medie med samme rødder i dansk outdoorkultur, men som i lige så høj grad har rodfæste i en dagligdag med træning og et aktivt liv. Et magasin som i første udgave bl.a. har et 14 sider langt tema om striden om Mt. Everest, herunder de danske ekspeditioner som netop nu arbejder på at komme på bjerget.

Denne update skal dog ikke handle om det nye magasin, men i stedet vil vi gerne bruge den til at takke alle jer, som gennem årene har været med til at skabe LUKSUS, herunder gjort det muligt at udgive magasinet. Tak til alle jer trofaste læsere, tak til de fantastiske folk som gennem årene har bidraget med artikler, ideer og indspark, tak til driftige annoncører, som stoler på vores ideer og visioner – og tak til de gode folk, som gennem tiden har været på redaktionen, samt naturligvis ikke mindst et kæmpe shoutout til Peter Tranevig og Peter Monrad, som var med til at starte magasinet. Uden alle jer havde projekt LUKSUS aldrig været den humlebi, som lettede trods umulige odds.

Vi håber I vil tage godt imod det nye magasin og glæder os til fortsat at give jer de bedste input til et aktivt udeliv!

Bedste LUKSUS hilsner
Bugge Holm Hansen
Stolt chefredaktør

PS: For mere info om det nye magasin kan I holde jer informeret via nyhedsbrevet på magasinet webside: www.outdoortrainingmag.dk

Read more

P 20130908 00056 News
business

Red Bull Cope'n'Waken tilbage for tredje gang

I morgen, lørdag d. 7. juni 2014, vil kanalen Ved Stranden og Christiansborg, i hjertet af København, løfte den danske wakeboardscene til et nyt niveau. Red Bull Copen’n’Waken er atter tilbage i Kø...

Læs mere
DM14 hvidesande
business

Danish Surf Tour 2014 #1 – Hvide Sande

Hvide Sande Open (DST 2014) afvikles fra d 14. juni-15. Juni 2014 ved surf spottet ”In-between” der ligger ved Tungevej 8 i Hvide Sande. Vi har lavet en aftale med Hvide Sande havn om, at slusen fo...

Læs mere