Madeira is Sun

Madeira is Sun. Sådan stod der skrevet på de utallige busser, vi passerede på vores jagt efter bølger. Solskin var der ikke hele tiden, da min familie og mig igen i år drog til Madeira for at holde ferie. Bølger på den anden side, dem var der mange af!

Vi skulle ligesom de foregående år bo i Jardim do Mar på surfhostellet Maktub. Underligt navn, men der har vi under tiden mødt mange flinke mennesker. Jardim do Mar huser ikke blot en hyggelig lille by, men også et big wave spot i verdensklasse. I slutningen af 90erne, blev der afholdt adskillige internationale big wave konkurrencer ved Jardim og nabospottet Punta Pequena. Men i 2001 påbegyndte den lokale regering et byggeprojekt finansieret af EU, en del af projektet indebar kystbeskyttelse. De lokale indbyggere havde gennem længere tid ønsket beskyttelse fra havets uendelige erosion, i form af en mur/seawall. Den færdige konstruktion var dog ikke hvad nogen havde forventet, den var for stor. Byen var reddet fra at falde i vandet, men bølgen var blevet lettere ændret. Jardim do Mar er i dag stadig en verdensklasse bølge, men lider i dag af backwash, og surfes derfor for det meste kun når det er lavvande.

I dagene efter vores ankomst diskede Jardim op med fantastiske forhold, altså hvis man er til større bølger. Min far fik nogle gode sessions, mens vi andre hellere ville stå i sikkerhed oppe på promenaden og vente til størrelsen aftog. Nogen tid efter, gik vi ind i en periode med mindre bølger og favorable vinde på nordkysten. Her fik min lillebror Peter og jeg surfet meget. Det var vidunderligt. Der var så meget kraft i bølgerne, også selv om de kun var 3-4 fod. Alt det power skyldes, at Madeira ikke ligger på nogen kontinentale plader, men er skudt op fra Atlanterhavets dybder som en vulkan. Derved mindskes bølgernes friktion med havbunden, og mister mindre højde og power før de brækker end sige eks. I Danmark. En god ting ved bølgerne på Madeira er, at de har rejst over store afstande og derfor er meget organiserede, dvs. bølgeperioderne ofte er markant høje. Madeiras bølgeforhold kan på mange måder sammenlignes med Hawaii.

Så kom dagen. Dagen med de rette forhold og betingelser for at jeg kunne prøve kræfter med Jardim-bølgen. Vi stod i lang tid og kiggede på bølgerne, timede sættene og kiggede på hvor vi skulle sætte os i line-uppen. At komme ind og ud af vandet ved Jardim, kan være modbydeligt under de forkerte forhold, men den dag var forholdene med os, og vi kom ud uden besvær. Mit første indtryk var ”Hey, det så da ikke så stort ude oppe fra promenaden?” Jeg var nu i øjenhøjde med de samtidige uhyggelige og vidunderlige bølger. Ambiencen var nærmest ubeskrivelig. Der var på den ene hånd bølgerne, på den anden hånd bjergene med Jardim do Mar i forgrunden. I lang tid fangede jeg ingen bølger men sad bare og nød udsigten. Bølgerne var solide 7-8 fod, men aldrig har jeg set en bølge bære så meget vand. Min far sad langt ude og fangede de store bølger, mens jeg sad længere inde og knapt så dybt. Efter en god halvtimes venten fangede jeg så en bølge på mit 7.0 mini gun. Det var som en drøm. Jeg kunne gøre næsten hvad jeg ville på bølgen, mit bræt var frit og fulgte alle mine bevægelser. Det var helt klart en session, som jeg aldrig kommer til at glemme!

Gennem hele vores ophold blev der bare tilsat mere og mere spænding uge for uge, dag for dag. Først fik vi lov til at se min lillebror charge nordkysten, og samtidig tage nogle ordentlige beatings. Senere så vi til mens 3 surfere blev reddet ved Punta Pequena af et madeiransk flådeskib, hvor bølgehøjder nåede vel over 20 fod, og det at komme ud af vandet ville have været en krig mod strøm og sten.
Den sidste uge min bror var der, var der fuld gas på hele tiden. Der var næsten ingen tid til afslapning, når ham og vores ven Tim drønede rundt og søgte action. Et par dage før jeg skulle med flyet hjem, fik vi surfet spottet Ribeira da Janela. Vidunderlige bølger, varme og en god gruppe af venner og familie at nyde det med, hvad mere kan man ønske sig? Det var helt klart en af mine yndlingssessions, og nu var tanken om at vende tilbage til kolde Danmark ikke så slem igen, for jeg følte mig varm indeni.

Teskt af: Casper Steinfath