Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Mammoth Update #1

ski

Mammoth Update #1

Vi ankom til Los Angeles den 6. januar og tog en overnatning der, fordi vores fly til Mammoth Lakes først gik næste dag. Vi nød en omgang aftensmad fra McD og også en dejlig nærende morgenmad fra samme sted næste morgen. Velkommen til USA, mums. Turen til Mammoth skulle tilbagelægges med et rimelig lille fly, og efter at have fløjet i omkring en time, lander vi i, hvad man vist godt kan betegne som ægte ørken.

Det er ret surrealistisk at lande i en ørken, hvor der alligevel ligger en smule gammel sne, men hvor bjergene rundt omkring ikke har skyggen af det hvide på sig. Da vores jævnt sindssyge, men på samme tid vildt grinern og imødekommende taxa chauffør tog os til vores condo, fandt vi ud af at der er ca. 30 sekunders gang til liften, hvilket er mega rart.
Efter at have brugt en hel dag på at shoppe nyt gear og lære byen at kende og ordne alle de kedelige ting, skulle vi op og se det område an, som vi skal bruge de næste 3 måneder på at shredde i. Og vi blev ikke skuffede. Rigtig velshapede parker til alle niveauer, lige fra Disco Park, som er en lille begynder park, til Main Park, som indeholder en Super Pipe og de største kickers i området. I alt er der på Mammoth Mountain seks parker plus ”det løse” dvs. små børneområder og en skiercross bane.


Billedet er taget af; Felix Kasperek

Der er forholdsvist mange danskere herovre, omkring 30 vil jeg skyde på. Ja, det lyder ikke af meget, men det er det, set i forhold til hvor vi er henne i verden, og hvor lille stedet er i forhold til fx Whistler Blackcomb. Nogle har haft mere end en sæson herovre, andre er herovre for at hygge og få en oplevelse ud af at tage til USA, mens andre er herovre for at træne op til DM og Frostgun.
Det har været bluebird de sidste mange dage, der er vist ikke helt tal på hvor mange dage, så de fleste går og venter på en ordentlig omgang pudder (undtagen de inkarnerede parkrotter). Den skulle heldigvis komme en gang i næste uge, så indtil da hænger vi i parken og får taget nogle flere billeder.

Det var en lille update fra sunny California, der kommer flere de næste måneder, så stay tuned!

// Danskerne i Mammoth og os fra The Summit no. 56

Read more

snowboard

Nike Snowboarding: DK-YS

Tjek Danny Kass's nye Nike promodel, og hans syrede video

Læs mere
ski

Jon Olsson Super Sessions 2009 i Trysil

Den svenske superstar Jon Olsson har valgt Trysil som nyt område, når han i år udvider Jon Olsson Super Sessions-konceptet.

Læs mere